Dig og mig 💞

 

Nogle gange er det bare umuligt at kunne sige nej, nej til dig.

Det kan godt være alle siger det er skørt, jeg tror selv det er skørt. Men noget er rørt som i noget helt særligt og det som om det aldrig vil ændre sig. Mange gange har jeg bedt dig gå din vej, du er gået men enten kommet tilbage igen eller jeg har bedt dig komme tilbage.

Men det er jo bare et lyst der ikke kan styres af nogle af os. Den bliver ved at vende tilbage. Nu må jeg søge tilbage til min barndom og finde ud af hvorfor dette tilknytningsmøster er så stærk det ikke vil brydes. Så jeg kan finde ud af om det er skørt eller ikke skørt. Kan det mon ændre sig eller kan det ikke det. 

 

NÅR DET KUN LYST, HAR DET INGEN VÆRDI ❤️🌸

❤️ LYST & DYBE SAMTALER ❤️

Anerkend den ‘usunde’ forbindelse..

Det betyder lidenskab og begær. Lyst er ikke noget, der skaber et varigt og kærligt forhold. Det er bare en eksplosion af kemi mellem jer to.

Det giver ikke langvarig lykke. Sunde forhold er ikke bygget på det, men snarere på kommunikation og dyb kontakt.

Et sundt forhold har også lidenskabelig sex, men det hænger sammen med en følelsesmæssig og mental forbindelse.

❤️ Dybe samtaler er afgørende ❤️

Jeg siger ikke, at I skal diskutere universets oprindelse, men det er meget vigtigt at tale om jeres følelser og tanker.

At åbne sig op for sin partner er det vigtigste her (endnu vigtigere end sex). At tale om jeres fremtid sammen er som at skabe en sti, der fører jer to til et vellykket og sundt forhold.

Jeg mener, hvis han ikke vil have børn, og du vil, og der er en stor chance for, at ingen af jer vil skifte mening, hvorfor skulle I så bruge jeres energi på det? Men hvordan kan du vide det, hvis I ikke taler det igennem?

Giv dig selv et bedre velbefindende i dit liv

Fordomme der begrænser dit velbefindende. Ved anerkende dem og deaktivere dem. Skaber du et lykkeligere liv og velbefindende.

 

Kampen for at komme igen, er dømt tabt på forhånd.

 Jeg ved nu, kampen for at rejse mig igen, kampen for at bevise at jeg begik flere alvorlige fejl, under højt stress, press. Der gav ændret adfærd og en personkarakter, jeg selv foragter som den person jeg altid har været. 

Men som pludselig forsvandt fra mig især efter, dgl, startede jagten på at knække mig i mit fag som jeg altid har brændt for. Alene udfrysningen af min eksistens når jeg henvendte mig til leder, samt indragelse af alle mine kompetencer som assistent efter en afsløring, spild tiden på 1 times pleje dagligt i 2 år til vistator. Kunne en månedes rehabiliterende pleje reduceret pleje dagligt til 30 min. 

Det er ingen undskyldning, for dem jeg har været uretfærdig og behandlet dårligt, slet slet ikke. For uanset om jeg mistede mig selv som person og ædrede, adfærd er det et kamp personligt for mig selv at forstå og sørge for at gøre bod på rodet og det har kostet for dem det er gået ud over. Og det smerter stadigvæk og vil altid gi smerte i mit hjerte, at den adfærd som er sindsygt desperat, ligegyldig med hvem eller hvordan det rammer andre personer. Er som en del allerede har været og sige så langt fra, mig som person. At selv de næreste på mig har fortalt de havde overvejet om jeg var knækket helt psykisk og på vej ud i en psykisk ustabilitet. Og det så heller ikke en personlighed der nogensinde kommer eller for lov at komme igen hos mig. 

Det at jeg har arbejdet med mig selv og bevidstheden om den ændrig længere varende stress og presset i at være den udfryste, dum i arbejde efter 9 års tjeneste blev jeg degraderet som om at jeg var blevet en dement borger for intet i mit arbejde, kunne jeg pludseligt gøre rigtigt i følge leder. Var tæt på at knække mig fuldstændig, især dem der kender min arbejdsgang og metoder stoppede måbende op. Fra at være den handle kraftige, bestemt med egen meninger og holdninger, var jeg nu en der ikke hendlede eller reagerede, ikke engang i store kriser eller akut situationer i mit eget liv reagerede jeg på og ved, efter at have arbejdet mig tilbage og lært mit indre jeg bedre at kende i forhold til stress og press fra ydre faktorer. At jeg var helt derude hvor jeg havde givet op helt op, jeg formåede ikke engang at handle på mine egne krise situationer eller reagerede på dem mere. 

Jeg har nu lært at tackle sådan noget før det sender mig ud i en personlig krise som dette gjorde. Og jeg har hver dag der var mulighed for det forsøgt at gøre bod på de skader og dårlige behandling af andre, jeg har påført dem og det vil tage tid før det kan ses ude af verden og det vil aldrig forlade min egen dårlige samvittighed for jeg lukker mine øjne helt en dag. Den nager mig hver dag, jeg tænker på hvordor jeg tillod mig selv at lade det gå så galt hver evig eneste dag. Og skammen over det kommer jeg nok aldrig af med. Jeg ville ønske jeg havde været et stærkt menneske dengang, der havde gået til andre i håb om at blive hjulpet istedet for den stædige der blev ved at løbe ind i den samme mur hvor der ingen hjælp var og ville ønske jeg havde gået til andre i mit faglige arbejde med hvad der foregik og hvordan jeg blev behandlet for egentligt bare at udføre mit daglige arbejde. Efter som stressen havde været der gennem længere tid formåede jeg slet ikke at holde sammen på mig selv.

Men endeligt da børn og familie gav noget støtte til at jeg kunne blive aflastet mht børnene og der, blev sat en konsulent på der, har samme handlingskraftige evne som, jeg selv havde begyndt et knald hårdt arbejde med mig selv og familien. For ikke alene havde jeg mistet mig selv men havde også mistet alt hvad vi ejede og havde, og efter skimmelsvamp i huset havde vi heller ikke en bolig. Hvor kommunen ikke ville hjælpe, lykkes det mig via den stores fars hjælp at få samlig på familien og sparet op til en bolig og her, var den fagligt stærke konsulet hurtig til at trække mig to skridt begud, hver gang jeg røg op i et stress niveau. Hvor jeg nemt kunne være faldet pladask tilbage på røven igen. Så først efter at være færdig behandlet for stress og lægens accept, gav de lov til jeg kunne begynde at se mig om hvordan jeg kunne kæmpe mig tilbage og få andre til at indse jeg, er min faglighed og værdighed fuldstændig tro som person som jeg også var inden jeg fik stress. 

Jeg er desværre bange for jeg ikke for lov at, rejse mig og lov til at bevise mit værd i det jeg bænder og elsker højst foruden mine piger. Nemlig mit fag som sosu assistent. Tror desværre kampen og det uanset hvor hårdt jeg kæmper og hvor meget jeg gør for at rode bod, på de dårlige valg jeg tog. Eller hvor meget jeg selv fortryder og arbejder bevist i at vise jeg er et bedre menneske og jeg gør alt hvad der er mig muligt for at ændte på det rod og dumme valg for de persone. Se lader det til nogle personer stadigvæk dyrker dette som er et år gammel og de fleste har jeg haft dilog med og fået aftalt noget.. Så tror ikke jeg har andet en tabt den kamp for at komme tilbage i faget på forhånd, eller er i tvivl om det er nogen der overhoved vil give mig en chance for t bevise ude i ptaksis. Jeg stadigvæk er den pligtopfyldende og arbejdssom person som brænder usigeligt meget for faget. Til trods for dem der kendte mig i faget i inden alt dette kemder mig også godt nok til at de ved har jeg noget særligt at kæmpe for så vil jeg kæmpe til det sidste i at bevise mit værd.

- Med dette afsnit af min blog, vil det muligvis være mit sidste indlæg. Da jeg tager en pause og ved ikke om denne blog måske skal forblive med de indslag der er her nu.

 

Det total fedt det er og intet mindre end fantastisk🤩

Det er jo mere end fantastisk at være igang med sygeplejestudiet. Ikke at det skal lyde som det lettere end let. For det er hårdere end hårdt. Men kan mærke, det giver mig igen en mening med faget og det jeg brænder for er begyndt at brænde af nysgerrighed i en igen ❤️

Og så gør det, altså bare noget ved ens selvtillid og selvværd. Det har en positiv effekt på velværes følelsen og tankerne om egen værdi i forhold til andre personer, er igen tilbage på sit selvglade plan (med smil på læben) Mærker pludselig, det er blevet begrænset i hvem og hvilket mennesker jeg gider bruge min tid på og angsten for at miste andre relationers bånd. Er helt forsvundet igen. 

Men hvor er man da bare hurtig til at finde sig, i andre mennesker, som egentlig ikke nogensinde har regnet en for noget. Men pludselig kan bruge en i deres netværk, når man er i en svag situation i sit liv. Om ikke andet kan de jo altid tale sig selv op til et bedre menneske i en samligning. Eller udnytte ens hjælpsomhed og ens angst for at blive alene uden nogen. Men er sgu glad for de nu er blevet sorteret ud igen næsten hver og en. Selv om det er svært når man er afkræftet, stresset og blevet kørt helt ned at indse, at disse mennesker er der kun fordi du netop er kørt helt ned hvor de kan få noget ud af at være i dit netværk. Bliver det klart og tydeligt, især når man begynder at få troen, selvtilliden og glæden tilbage i sit liv. 

Mærker inden i at være glad, glæde mig over mine næres og kæres succes i deres liv. Og er igen et sted i mit selvværd, hvor det er lige så skønt bare at være mig selv med mig og pigerne og uden et behov for at andre absolut skal være der for os. Dermed ikke sagt dem der altid har været der for mig både i op og nedture ikke også vil forsætte med at være en del af vores liv. Men som man siger hellere være lykkelig alene end ulykkelig sammen med de forkerte mennesker i ens liv. Hvis ikke relationen går begge veje, har jeg absolut intet at bruge folk til i mit liv og det om det venskab, famile eller partner i mit liv. 

Så er sygeplejerske uddannelsen startet 🤩💯

Hvordan kan det lade sig gøre? Ja langt om længe blev der lyttet til, at der var brug for en aflastning til pigerne. Om jeg havde arbejdet eller studeret, ville der være brug for det. Arbejdsmarkede er nærmest umulig med børn i dag når faderen ikke er deltagende i barnets liv.

Men nu bød chancen for at starte på drømme studiet som sygeplejerske, og den ville jeg ikke lade gå fra mig denne gang. Selv om det selvfølgelig bliver pisse hårdt og kommer til at kræve en hulens masse selvdiciplin, da jeg er nød til at tage den på fjernstudie pga børnene stadigvæk skal op og i skole om morgenen og den store. Trods det går rigtig godt i skolen ikke er klar til at være afsted, så mange timer dagligt. Når dagene vil vare til kl 16 før jeg er hjemme igen. 

Men har fået en virkelig fantastisk familie til pigerne, som aflastning familie eller som jeg selv ville sige bonus familie. For endeligt var det en rådgiver ved børn og familie, der kunne se familien som en helhed og se at, alle elementer i familien skal fungerer for at man kan hænge sammen og fungerer. Så hun har knoklet sin ... for at få lavet ordning der var til hjælp for både jeg selv og mine piger. For det er fandme svært at få en familie til at hænge sammen når du ikke længere selv har forældre eller nogen andre pårørende som kan hjælpe en. Selv jobcenteret havde deres bøvl med at finde noget hvor der ikke måtte være weekend arbejde eller være for lange dage, da den store i forvejen var sprogelig forsinket og blev stresset af lange dage. 

Men nu har vi fået bonus familie og pigerne, er super glade for familien hvilket jeg også selv er. Og føler også selv jeg nu for den sparring, jeg har haft brug for siden jeg fik børn og ikke selv havde en mor at gå til. 

Sikken en uge i sidste uge.

JAMEN HOLD DA OP, GAD VIDE OM ikke man godt kan kalde det for en rutche tur, op og ned i følelses landet i sidste uge.

Først af alt var jeg, selvfølgelig uheldig at blive syg i starts ugen på sygeplejerske uddannelsen. Så startede først op i sidste uge. Heldigvis med nogle rigtig søde og hjælpsomme hold kammerater. Så fik hurtigt fulgt op, på det tabte fra ugen inden. Og pga skema ændringer var vi kun i skole tirsdag.

Hvilket var meget godt for torsdag, tog det pludselig en drejning med Tanja. Og efter 2 timer var hun helt sunket ind og orkede ikke engang at drikke vand længere. Jeg ringede derfor til Lars kjær, vores dyrlæge. Sagde at nu skulle hun have fred da hun efter min opfattelse, selv havde givet op. Han lovede at komme så hurtigt han kunne og kørte ned mod mig til middag. Der lå hun allerede helt stille med hoved pakket ind under mine arme, lige som hun sov de første nætter da jeg fik hende.

Lidt efter skriver lars han er blevet ramt af en anden bil, men de var okay og han skulle nok finde ud af at komme. ( hvilken fantastisk dyrlæge. Sådan har det alle dage været når jeg virkelig havde brug for ham. Så kommer han)  Det har gjort de sidste 25 år, men lige et uheld, der havde jeg tænkt de var okay. Men nej da ikke engang en time efter stid han har, der var kun meget lidt liv i Tanja og hun var begyndt, at se plaget ud som ville hun bare gerne have ro nu. Og lars lod mif sidde med hende til hun var helt sovet ind i mine arme med hoved puttet helt ind til mig. 

Det var ubeskrivelig hårdt. Og jeg vil savne hende, hver dag i resten af mit liv. Hun var en ener der trådte ind i vores hjerter fra den dag hun kom.

Så nu havde jeg virkelig fået travlt, med at få læst og fulgt op på studiet. Men inden jeg så mig om havde vi også fået en ny hund om aftenen. Lille Luna kun 10 måneder og fuld af krudt og spilopper. Hun er en blanding af en hvid schæfer og golden retriever. Så skøn en lille dame og nu er allerede meget bevidst om, hun er en del af vores familie nu.

Så fredag eller nærmer lørdag morgen fik jeg også besøg af en gammel kammeret og det, havde jeg vist brug for mere end jeg selv vidste af. Både for at lægge studiet fra mig, men også fordi vi hyggede os vildt. Som i gamle dage og grinte, hørte musik og ja i det hele taget så gav det mig faktisk bare ro og en følelse af at veltilpashed sammen med ham. Hvilket fik mig gjort rolig og afslappet igen egter ugens sindssyghed. Svært at beskive. Men det kunne helt sikkert noget hans selvskab, det mange år siden jeg har følt mig så meget i det rigtige selvskab med en❤️🥰

Kan mærke min krop den har godt af det.

Alene hjemme resten af ugen. Selv om jeg savner dem. Så kan jeg mærke min krop for det bedre af at få lov at lade op. Det nok først når du mærker følgerne af aldrig holde fri, at vi mennesker helt tror på at kan kroppen ikke klare.

I mange år, har jeg levet under mit eget indre press for prestige og anerkendelse. HVORFOR!?

Der er aldrig nogle af mine forældre der har presset mig. Men når du ikke føler dig accepteret, af en af dine primær omsorgspersoner, for til sidst at blive helt valgt fra denne person. Så kan næsten ikke andet end at gå i en evig angst, for ikke gøre tingene godt nok. Så alle andre også vælger dig fra.

Det har været noget af en proces, at skulle indse at det havde følger min mor. Valgte at sige hun valgte sin kæreste, frem for sine børn. Og når det så er sagt, så er det kun en bitte smule af det. Fordi arbejdet med at ændre alt det i ens adfærd og tanker om sig selv, er et kæmpe arbejde, og jeg tror ikke det, er noget et menneske kan gøre selv eller uden, at have en professionel til at hjælpe en igennem.

Noget af det sværeste, jeg har kæmpet med. Er at sige nej til andre. Hader at skuffe andre mennesker. Og hader jeg kan ikke holde ud, ikke at overholde aftaler. Sagde andre til mig, det kan du ikke finde ud af eller det måske sværere for dig at gøre. Så blikkede der røde lamper i mit hoved. For hader forhindringer. Det findes nærmest ikke i min verden. Der er kun udfordringer. Men det er faktisk ikke mig, der skal tage alle forhindringerne op ved i dag. Men sådan var det ikke før. For sagde andre sådan til mig greb jeg bolden og knoklede løs, til jeg havde løst det. Om det var arbejdsmæssigt eller privat. 

Så da en faglig professionel, en dag sagde til mig. Dit hårdt at have et barn alene. Du har to, plus den ene har nogle udfordringer på det sproglige og du har stort set ikke været alene, uden dine børn siden den store kom til verden for fire år siden. Hvornår lader du kroppen om.  Dengang var børnen 3 og 4 år. Der fløj det gennem mit hoved at det kunne jeg fandme sagtens, og lyttede kun med et halvt øre til resten. Så hvad jeg ikke fik med var. At du ikke nogen dårlig forældre for at have brug for en fri dag. Alle har af nødvendighed for at overleve brug for at få slappet af, sovet, spist og plejet sig selv. For det blev pludselig her 2 år efter noget, min krop blev ved med at prøve at slå igennem. Ved mig på forskellige måder. Ind til den væltede mig helt og aldeles, fordi jeg ikke indså de små hint den gav. Så må jeg indrømme kroppen den vinder faktisk altid, den er stærkere end dig og det den der bestemmer hvad vi kan og ikke kan.

Derfor ser jeg min krop som en jeg skal arbejde, sammen med for at alt andet fungerer. For det er faktisk pisse vigtigt. Du husker at slå fra, lade op og sørge for din egen velvære. I dag ved jeg at der er noget som hedder stress og det rammer også mig. Jeg behøver ikke være den bedste til alt for være god nok. Ikke alle mennesker behøver kunne lide mig, for det der andre der kan. Så jeg bliver aldrig valgt så meget fra jeg står alene. Det er vigtigt at når kroppen eller hoved, siger det kan ikke være flere opgaver lige nu. Så er det i orden at jeg siger nej. For jeg skal passe på mig selv. Fordi så kan jeg det jeg gerne vil. Som nr et er at være den bedste mor for mine børn og så tager jeg ikke de bedste beslutninger. Istedet for u overvejet hurtige beslutninger.

Lev livet når du lever ❤️

HVAD ER VIGTIGERE END AT LEVE LIVET, MÆRKE KÆRLIGHEDEN FRA DINE OMGIVELSER OG GIVE ALT DEN KÆRLIGHED, TIL DINE BØRN OG NÆRMESTE RELATIONER?

INTET OVERHOVED INTET!

Hvorfor skriver jeg nu pludselig sådan?

Kommer af flere grunde, men mest af alt for kærligheden til mine børn❤️ For intet i denne verden kan komme op at måle sig, med den glæde, kærlighed og fantastiske tid. Som vi har med vores små individer af vores egne gener 😊

Når det så er sagt, så er det også forbundet med rigtig mange udfordringer, bekymringer og stressede situationer. Fordi vi vil jo det BEDSTE OG VI SKAL NÅ DET HELE MED VORES BØRN.

Men det tager jeg roligt, for så længe vi har kærligheden og glæden overvinder det alle de andre hårde punkter ved at være forældre. 

Som barn med svigt og barn der tidligt mistede forældrene, ved jeg i hjertet er det betydningen af den tid og kærlighed du giver dine børn. Den hjælp, vejledning og omsorg du kommer med der betyder mere end alt andet. Og som sosu assistent har jeg mødt mange, i deres sidste tid i livet og sågar min egen far sagde på det sidste. Det jeg fortryder mest i livet er at, jeg ikke har brugt meget mere af min tid på dig og dem jeg elsker og har nære. Det samme har største delen af mine borgere også sagt. 

I dag fortryder jeg omvendt jeg ikke gav min egen far mere af mig selv og min tid i min tidlige ungdom. Derfor er jeres kærlighed til alle andre af jeres relationer hamrende vigtige i viser, fortæller og bruger jeres tid på, så de ved at de står jeres ❤️ nært. Og så du møder nye mennesker og de giver dig en speciel følelse så vær for pokker ikke bange for give jeres tid og find ud af om dette menneske vil være en af dem der er speciel for dig uanset om, det er en af venskab eller kærlighed. 

Hvem sagde assistenten ikke kunne noget?

Man klapper da ret meget i sine små hænder når nu man er blevet optaget, på sygeplejeskolen. Også tænker man jo bare hvad var der galt 🤣🤣

Man kan da ikke lade være at få de høje sko på, efter at have været en tur nede i mudderet af min gamle arbejdsplads. For det beviser jo bare at det jeg kæmpede for var jo ikke helt ved siden af. Især nu hvor alle andre råber op derude. 

Det er ærgerligt, de ældre skal behandles så dårligt mega ærgeligt. 

Men mig fik de ikke ned med nakken, som man siger så rejser en fighter sig jo bare op større og stærkere end før og det jo netop det jeg har gjort. Så nu vil jeg ud og være sygeplejerske, så jeg kan få mere og større fagligviden og flere kompetencer. Så nu kan jeg grine over assistenten ikke kunne sit job. 

For assistenten der ikke kunne det, kan faktisk meget mere når det kommer til stykket. 

Ved godt jeg selv var med til at skubbe til, den fyring til sidst. Men håbede som så ofte før nogle ville være der ansvar bevist, og vidste et sted godt inden i mig selv at skete det ikke. Ville jeg ikke kunne blive ved at være i det svigt og de fejl der ikke blev reageret på. For når det kommer dertil, har jeg en samvittighed overfor, de borgere jeg passer. Men også en menneskelighed overfor mig selv og hver dag når jeg skulle se dem i øjnene og det ville jeg ikke kunne holde til. Men punktum er sat og nye døre kan åbne sig. 

(MIG) jeg er sgu da aldrig stresset.

Ja kønt er det sgu ikke når man slår hoved i jorden... For lytter man ikke til sit eget sinds advarsler, så begynder kroppen at reagerer. Ofte i små advarsler. Som d3 fleste heldigvis lyttet til. Bare ikke mig. Dor jeg er så stædig at jeg ved da bedre end selv det oplyse tegn, når vi snakker om mig selv. 

I for lige den sminkede vesion, da jeg ellers bliver blokeret. Men ja tak på vej på den store nye legeplads i Ribe, med min søster, hendes datter og mine to piger. Mærker jeg pludseligt jeg bliver skidt, som når alt blodet forlader kroppen agtig dårlig og det sket før. Men andre gange har jeg kunne stoppe op og lige trække vejret roligt nogle minutter. Så gik det væk. 

Men ikke denne gang, så ville kalde på min søster og støtte mig til et skildt, som jeg når at få fat på og så kollapsede min krop. Åbenbart så jeg tog et sving omkring skiltet og ramte en sten med tindingen først. 

Herefter husker jeg intet før, jeg sidder i ambulancen og svarer på navn. Cpr nr og stedet. Men samtidigt høre jeg min søster skælde ud på både ambulancefolkene og akutlægen, hvorfor de ikke er kørt endnu. Og akutlægens rolige svare, at jeg er ved at komme til bevidsthed. Og så bliver jeg helt klar i hoved, ved min søster nærmest skriger "DET ER HUN FOR HELVEDE IKKE" når lige at tænke shit må hellere få ro på min søster og høre mig selv sige slap nu af søs jeg er vågen.

For også lige lov at trøste den lille der står og græder imens hun kalder på mig. Indende køre af med mig. Først da jeg kommer ind på traumecenteret og går forbi spejlet, bliver keg selv chokeret, over at se jeg er helt tyk og total blå og mørkerød i hele hoved. Men de finder intet de to læger der undersøger mig. Og enige er de heller ikke da den ene mener det er hjertet. Pga jeg havde galoperende hjerte da jeg gik hjemme på barsel og var sygemeldt med stress et halvt år efter. 

Den anden læge, kommer ind og kigger bekymret på mig. Inden han siger, er det normalt ved store traumer i det liv du ikke har lyttet til din krop og især dit sind, har haft brug for hvile til at bearbejde dem? Siger så mange store traumer har det altså ikke været, og var ikke stresset det var da lægen der ikke kendte mig som patient den dag. 

Lægen ser på mig og siger så muligvis kendte hun dig ikke. Derfor målte hun sikkert også dit stress niveau og tog alle de blodprøver. Og har set din jounal fra det med hjertet frem til i da. Allerede ved det galopperende hjerte skulle du have reagerer. Hvilketber årsagen til jeg er overbevist om du har noget lignende dette. 

Manifestationen af psykogene neurologiske symptomer

Psykogene eller konversionsforstyrrelser forekommer på mange måder. Det mest indlysende særpræg er, at disse manifestationer er yderst iøjnefaldende, og at de som regel har en neurologisk oprindelse. De er som følger:

Problemer med koordination og balance.

Pludselig lammelse i et hvilket som helst område af kroppen. Det er almindeligt at have problemer med at gå, bevæge sig osv.

• Synkeproblemer.
• Tab af stemmen.
• Blackouts.
• Epilepsilignende anfald.
• Dobbeltsyn.
• Ændringer i hørelsen.
• Tab af følesansen.
• Problemer med urininkontinens.

Oprindelsen

Psykogene neurologiske symptomer opstår altid pludseligt. De er også af kort varighed, fra et par timer til højst to uger.

I alle tilfælde er det af største vigtighed at udelukke en neurologisk oprindelse. Når en fagperson stiller en diagnose om psykogen eller konversionsforstyrrelse, skal vedkommende nemlig afklare årsagerne.

Som regel er den udløsende faktor for psykogene lidelser et psykologisk traume. Også et stresset liv kan føre til disse tilstande.

Symptomerne forekommer i højere grad hos kvinder med en familiehistorie af konversionsforstyrrelser.

❤️ Ja man kan kun undres hvad der skete når hverken ct scanning, ekg eller blodprøver, viser noget galt og selv husker jeg ikke en skid før jeg sad i ambulancen ..

At mangle 30 år af livet.. er virkelig umulig for mig at finde en vej ud af !!

At miste alt hvad du ejer og har, er nok det værste jeg har oplevet, em del gik til da vi fik skimmel, derefter valgte en "ven" at beholde.min bil og alt børnes og mit indbo.

så selv at få de nødvendige ting, som indbo, sengetøj, håmdklæder, bestik, gryder, gardiner, lamper, vaskemaskine, mikroovn, glas, kopper, madras til junior seng og dertil det lidt mindvendige som rørmakine. Spisebord pg stole. Sofa, billeder og pynte ting, kommode, Sommer tøj jakke og sko til mig de selv. 

Er tæt på at få nakken knækket på mig.

Børnene har heldigvis fået en masse tøj og sko. Men når dagligt klager over de mangler deres ting, flår det mit hjerte i stykker og kan godt se de mangler rigtig meget af deres legetøj som også er vigtigt at få til dem igen.

Malebøger og tuscher, farveblyanter, vamdfarner

Alt deres barbie dukker. Tøj og biler

Alr deres modellervoks, perler m plader, 

Alt deres lego, bamser og dukkevogne, og andet udstyr.

Legekøkken og alt legemad

Bamser, udklædning, bøger og spil

Løbehjul hulahop ringe og rigtig meget andet.

Selv om meget kan flndes genbrugt, er det desvætre alligevel for virkelig mange penge at skulle finde, som nok også vil tage mere end et år at få skaffet igen. Og oven i skal kæmpe rundt for finde en plads på arbejdsmarkedet igen fordi jeg mangler den skide bil. Nå sige kan godt få tsmken, hold da kædt hvor vil det være 100x lettere at grave et hul i jorden. For jeg har faktisk ikke rigtigt kræfterne til det her lige nu.

Ved jeg er en fighter og ved jeg aldrig ville  kunne svigte mine højt elskdede piger. For ved hvor stor den smerte er når man bliver svigtet af sin #mor... Og ville også skulle tage i helvede, for ikke få helvede, i himlen med den gamle, en af de ting jeg ville turde om han så er død eller levede. 

 

Værste følelse, når nogle bevist akader eller såre ens børn

Så lavt kan man sgu da ikke synke? Åbenbart.

Efter at have været boligløs i måneder. Og endelig har fået en bolig. Viser der sig maridtet langt fra er slut. Og værst af alt er det begge piger der bliver gået efter at ramme. At et menneske i en strid med mig vælger at tage pigernes ting og smide dem ud alt deres legetøj de har fået af familien, venner og bekendte gennem årene, alle deres dåbsgaver, tøj personlige papirer, opsparinger og møbler. 

Først og fremmest bliver vi bedt om at afhente vores ting og da så min søster og svoger vil hente det må de ikke få det med kun de ting fra min bil. Som han sørme også har haft helt med at omregistrer til hans eget navn. Og så pigernes barbiehus uden kassen med dukkerne !! De bliver så klart bund ulykkelig især den lille bliver ufatteligt hårdt ramt da hun, faktisk var oprigtigt glad for ham også og siger flere gange. Hvorfor han er så sur på hende, virkelig hårdt at selv om jeg foklarer på flere måder og x mange det mig han er sur på forstår eller tror hun ikke på mig.

Hans begrundelse for dette er han mener jeg skylder ham penge for en bil hvor motoren går i stykker. En bil der ikke findes en registreringsattest på og som han vil have 7500kr i december måned og vi har ikke engang en bolig. Det vil jeg af en del grunde ikke give før han kommer med  den påstået attest. Så vil han lægge 500kr i gebyr dagligt. Kan godt se hvor det bære hen det hele for forinden alt det sker har han hentet et læs jern skrot hos mig.aldrig set en kr for det.og fået 1000 l benzin for 6000kr hvor Liter prisen lå på 14kr literen dvs sparet 8000kr for ham. Samtidigt med han på det tidspunkt har købt en bil af min daværende kæreste, som har solgt igen også, men heller ikke betalt min kæreste for bilen. Hvilket han stadigvæk ikke har.

Men pyt med mine og kærestens (eks) nu. Men alligevel synker han så lavt. At han oveni bevidt vælger at tage alt fra børnene, alt det som ikke engang var opbevaret hos ham men hos en fælles veninde. Og hvorfor vælger jeg at sige noget nu? Det gør jeg alene af den grund, jeg har to piger der hver dag spøger efter deres enten legekøkkken, seng , dåb smykkeskrin med snukker, deres barbie, perler, dukketing dukkevogme, sengetøj, bøger og alle deres andre ting. Og hver dag bliver de pisse kede af det. Og hvis vi nogensinde skal ha bare minimum chance for at komme på fode ordenligt igen og så vigtigste af alt pigerne ikk skal lide mere skade, og min samvittighed over for dem ikke knækker. Har jeg lagt min paypal ind på min blog. I håbet om nogle vil støtte mig i at få erstattet pigernes ting så hurtigste muligt. Og den anden grund er jeg er træt af at skulle forklarer mig over for andre der brygger deres egne teorier og har alrid været ærlig og sagt tingene som de var og det gør jeg også denne gang. 

https://www.paypal.me/JillJohannsen

Viden og fakta om en giftig mor

Hvis nogle af eller alle de følgende tegn er relevante for dig, så er der stor sandsynlighed for, at du er opvokset med en giftig mor:

1. Du kan ikke gøre for dig selv, men sætter andres behov før dine egne.

Da du var barn, gjorde du altid dit bedste for at behage din mor for at vinde hendes kærlighed og hengivenhed. Men det skete sjældent eller aldrig.

Som voksen føler du stadig et behov for at prioritere andre før dig selv. Det er virkelig en udfordring for dig at sætte grænser.

Du kan ikke fokusere på dine egne behov, fordi du føler dig ansvarlig for andre menneskers lykke og velvære (ligesom du føler/føler dig ansvarlig for din mors lykke).

På grund af det ender du ofte med at blive taget for givet, og du tiltrækker mennesker, der lever af din kærlighed og empati, som f.eks. spillere, narcissister og lignende.

2. Du føler, at du ikke er og aldrig vil være god nok

Af alle de 8 tegn på, at du er opdraget af en giftig mor, er dette et af de mest smertefulde. Du kæmper med lavt selvværd og konstant perfektionisme.

At være hård ved dig selv er blevet din daglige rutine. Hvis din mor nogensinde anerkendte dit værd og gav dig ubetinget kærlighed, føler du, at du aldrig fortjente det i første omgang.

Med andre ord føler du, at du ikke er og aldrig vil være god nok, uanset hvor hårdt du prøver at udvikle dig og opnå ting i livet.

Derfor ender du måske med at overarbejde og tilfredsstille andre, mens du forsømmer dit eget velbefindende.

Du vil gøre alt det kun for at bevise over for dig selv og andre, at du er god nok og værdig til at få kærlighed og opmærksomhed. Dette spil med at jagte perfektionisme vil dog kun resultere i mere skuffelse.

3. Du søger konstant anerkendelse og bekræftelse fra andre

Denne hænger sammen med det foregående tegn. Hvis du føler, at du ikke er god nok, vil du også føle et behov for konstant at søge anerkendelse og bekræftelse fra andre.

Uanset om det er noget vedrørende dit job eller dit outfit, vil dine valg (selvværd og selvtillid) i høj grad afhænge af andres meninger.

Hvis de siger, at de ikke godkender noget, vil du straks føle et behov for at ændre det og tilpasse dig deres præferencer. At søge bekræftelse bliver hurtigt som at trække vejret.

Jo mere du er afhængig af andre, jo mere mister du dig selv. “Jeg ved ikke længere, hvem jeg er” er en sætning, som du ofte hører dig selv sige.

4. Du har svært ved at træffe beslutninger (selv de mest enkle)

 Hvis du er vokset op med en kontrollerende forælder, er der stor sandsynlighed for, at du har svært ved at træffe beslutninger både som barn og som voksent barn. Selv de enkleste opgaver, som f.eks. at vælge mellem to T-shirts, vil overvælde dig. Hvorfor?

Fordi du er bange for at begå en fejl. Derfor tyer du ofte til alvorlig overtænkning, før du træffer en endelig beslutning. Jeg taler dog ikke om en sund mængde overtænkning, men om den slags, der ødelægger dit mentale helbred og forårsager søvnløshed.

Jo mere alvorlig den beslutning, du skal træffe, jo mere frustreret føler du dig. Presset er højt. Hvis din mor aldrig har tilladt dig at begå fejl, vil du føle et enormt pres for at undgå at fejle noget som helst, hvilket hænger sammen med at træffe en forkert beslutning.

ukendt.

5. Du har svært ved at acceptere og bearbejde fiaskoer

Kritiserede din mor dig altid, når du begik en fejl eller fejlede i noget? Fik hun dig til at føle dig inkompetent?

Hvis ja, så ved du, hvorfor du har svært ved at bearbejde fiaskoer. Lad os sige, at du dumper til en eksamen eller ikke formår at lave et projekt på den måde, som din chef forventede det af dig. Hvordan ville det få dig til at føle dig?

Lad mig hjælpe dig. Hvis du er vokset op med en giftig forælder, ville du straks føle dig som en ultimativ fiasko, der ikke har lov til at begå fejltagelser.

Du vil føle dig skuffet ikke kun over dig selv og din chef eller dine forældre, men også over hele verden. I sådanne tilfælde bliver raserianfald uundgåelige.

ukendt.svg

Du bearbejder selv de mindste fejl i uger og endda måneder. Du har svært ved at forstå, at du har lov til at begå fejl, og at det ikke gør dig mindre værdig.

6. Du har alvorlige tillidsproblemer

Hvis din mor havde manipulerende tendenser, er der stor sandsynlighed for, at du udvikler tillidsproblemer over for andre familiemedlemmer, dine bedste venner, partnere og andre mennesker i dit liv.

Du vil have svært ved at åbne dig over for andre mennesker, fordi din første tanke er, at de vil såre dig på den ene eller anden måde. Dit giftige forhold til din mor er en prototype på alle andre forhold, du vil have til andre.

Du stoler ikke på nogen, og du har brug for masser af tid og afprøvning af andre menneskers intentioner, før du beslutter dig for at stole på dem.

7. Du har en undgående-tilknytningsstil

Hvis dit forældre-barn-forhold ikke var sundt, ville du blive en legitim kandidat til at udvikle en undgående tilknytningsstil i voksenalderen. Her er hvordan psykologien i undgåelses-tilknytningsstilen forklares af Insider:

“Når vores behov ikke bliver opfyldt konsekvent af vores primære omsorgspersoner, danner vi den overbevisning, at de ikke vil blive opfyldt af nogen betydningsfuld anden, [og] at vi aldrig kan stole på andre.”

Hvis du føler, at du ikke kan stole på din potentielle partner, vil du undgå at investere i dem følelsesmæssigt for at beskytte dig selv. Nogle gange vil du helt undgå forhold.

Følelsesmæssig utilgængelighed kan kræve sin pris og blokere dig for at danne et sundt og meningsfuldt forhold til andre. Selv hvis personen er den rigtige for dig, vil du stadig finde en måde at retfærdiggøre din afvisning eller manglende evne til at binde dig.

Du vil gøre alt dette af frygt for at blive såret, ligesom du blev såret af dine forældre.

8. Mangel på selvkærlighed

Er dine følelsesmæssige behov nogensinde blevet opfyldt af din mor? Hvis ikke, vil du have svært ved at elske dig selv og skabe sunde relationer med andre.

Mangel på selvkærlighed og medafhængighed (følelsesmæssig eller psykologisk afhængighed af en partner) vil dominere dit væsen.

Hvis du aldrig har oplevet en mors ubetingede kærlighed, vil du føle dig ufortjent til den. Ubevidst vil du tro, at det er dig, der er skyld i, at du ikke blev passet ordentligt på og elsket som barn.

Du vil mærke konsekvenserne af dette i alle aspekter af dit liv, lige fra kommunikation med andre til din arbejdsindsats. Mangel på selvkærlighed betyder, at du har lav selvtillid og ikke tror på, at du kan opnå storhed.

Det kan også manifestere sig som social angst, frygt for offentlige taler og frygt for at være centrum for opmærksomhed i almindelighed

PRÆCIS DE FØLELSER MIN MOR HAR GIVET MIG,..

Som denne lille pige her har under, svigtet af hendes fars tilstedeværelse i hendes liv. Kan jeg beskrive de nærmest enslydende. Men med den eneste i verden som burde ville flytte mine bjerge, aldrig var der.

Du ønskede ikke at hjælpe mig, fordi det var så meget nemmere at gå og nyde livet.

Men nu, når du er gammel, og når du ser mig have et godt liv, vil du pludselig være en del af det.

Ved du ikke, at du ikke kan dukke op i mit liv, som du vil? Du skulle gøre dig fortjent til det, men du har ikke engang gjort dig nogen anstrengelse.
Så du skal ikke forvente, at jeg tilgiver dig for ikke at være der og løber i dine arme, for det gør jeg ikke.

Selv hvis du giver mig lovlige forklaringer på, hvorfor du ikke var der, køber jeg dem ikke.

Ved du hvorfor? Fordi der ikke er nogen grund, der er god nok til at forlade et barn. Der er ingen grund, der er god nok til at forlade dit kød og blod.

Forældre gør ikke det, fordi det er dem, der skal tage sig af deres børn.
De flygter ikke.
De gemmer sig ikke for problemer, og de klarer alt det, som livet stiller dem over for. Men du var ikke stærk nok til at klare alt det, vel?
Det var meget nemmere at overlade mig til min mor, så hun kunne tage sig af mig og give mig alt det, jeg havde brug for.

Det var meget nemmere at overlade mig til den eneste person, der ville dø for mig, for på den måde behøvede du ikke at tænke på, om jeg ville få det godt igen.
Jeg havde det fint takket være verdens bedste mor, men der var et tomrum, som kun din kærlighed kunne udfylde. Og det sted er stadig tomt.

Det gør stadig ondt, og det minder mig stadig om mit uheld. Måske tror du, at du ikke har gjort noget dårligt, men konsekvenserne er større, end du tror.
På grund af dig tænker jeg konstant for meget over, om jeg er god nok, og om alle mænd vil forlade mig ligesom dig.

På grund af dig kan jeg ikke finde fred, og jeg kan ikke holde op med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis du var blevet.

At indse det er spild

Jeg begynder langsomt at indse, at jeg ikke bør tænke to gange på de mennesker, der ikke holder af mig. Jeg vil ikke gå det ekstra skridt for nogen, der ikke fortjener det, jeg gjorde det modsatte – hver gang.

Jeg gav min tid og min kærlighed til de forkerte mennesker. Da tiderne var hårde for mig, og jeg havde brug for deres hjælp, var alt hvad jeg fik, kun en afvisning.

Jeg indså, at jeg ikke skulle have spildt min tid på ensidig kærlighed og usunde giftige forhold. Disse forhold ødelagde mig. De mennesker i min historie brugte mig og smed mig væk som en brugt moppe, når de var færdige med mig

Mors kæreste satte ild, til hendes dyne da hun sov

Vi hørte det via nyhederne på TV2 uden at have hørt et ord fra min mor selv inden

Da hum endelig har fået en lejlighed i Odense har hun også mødt en ny mand som bestemt ikke er sød ved hende og som også drak lige så meget som hende. Og de to slås så det af og til var med livet på spil, hvilket gjorde vi alle i hele familien blev vildt stresset iver hvad han nu fandt på at gøre mod hende. Første gang det gik op for mig han var ikke rigtig klog var da vi så nyheder i stuen hjemme i Frøslev. Pludselig toner det frem i nyhederne en mand har forsøgt at brænde din kone af imens hun sover og lejligheden er helt ødelagt. Hun slap heldigt fra det da han stak ild til dynen og hun vågnede og smed den af sig.  Pludselig kan vi i ambulancen se noget af kvinden og er ikke et sekundet i tvivl om det er min mor, vender mig rundt og ser på mim far, som heller ikke ser ud til at være i tvivl om hvem det er, han ser på mig og siger så du må gerne tage bilen. Ham vidste allerede der jeg var nervøs for mim søster havde set det, da hun loge var flyttet i lejlighed selv i Odense. For fat på hende på vejen derover og hun har heldigvis intet set i tv. Så køre jeg ind til mormor og bedstefar de har også set det på tv men intet hørt fra mim mor, hvilket jeg heller ikke har. Mormor og jeg bliver enige om at køre ud på sygehuset og finder så endelig frem til hende og efter alt er tjekket og de har sikret hun er okay tager vi hende med hjem til mormor og bedstefar. Spørger da vi kommer der hjem hvorfor hun i det mindste ikke ringer vi bliver da dødsens bange når vi for sådan en melding gennem tv. Men hun trak på skulderen og mumler nå ja det også sandt.Men enden af det bliver han ryger ind at sidde og min mor bliver ædru altså lige ind til han kommer ud igen og så skal jeg love fir hun ændre sig med 180 i timen og bliver total ligeglad med alle andre omkring hende også hendes aller nærmeste.

Angsten for at blive lige så følelses kold som min egen mor

Har altid hele mit liv valgt børn fra, mest af den grund, der har siddet en angst for om jeg ville ende som min egen mor. Med at afvise mine egne børn eller være lige så ligeglad med mine egne børn, som hun var over for os. 

Jeg husker fx aldrig min egen mor har sagt hun elskede mig, eller har givet mig et knus, kun hendes alkohol lugtende ånde når hun dinglede rundt for at støtte sig til en, når hun var for fuld til at gå selv. Eller at hun har kigget på en med overbærenhed og fyldt med kærlighed.

Til gengæld husker jeg tydeligt den dag hun fil valget mellem os børn og hendes nye kæreste der drak og bankede hende. Og hun valgte ham.. Eller dengang hun gav os børn skylden for når der var forsvundet penge til min stedfar og han blev sur på os. Eller den dag vi blev fjernet fra hjemmet og hun nægtede at tage afsked med os og bare skrev under på fuld forældre myndighed til min far, med ordene, så kan du jo bare flytte ned til din far og have det godt.. 

husker tydeligt hendes første brev efter vi var fjernet fra hjemmet, det tog 3 år inden der kom og var fyldt med bebrejdelser over jeg sikkert ikke have tid og jeg havde jo min far min nye kæreste at være stemmen med og hun sad jo bare på et hjem for dig selv, men det var vi jo alle sikkert ligeglade med.. det gjorde så hamrede ondt i en at læse for jeg kunne ikke ændre noget. Hun havde valgt vi ikke skulle være ved hende og vi hørte intet i 3 år og kunne ikke finde ud af hvor hun var henne. Blev så glad da jeg endelig fik et brev men det gav anledningen til så meget selvbebrejdelse og skuffelse..

Derfor besluttede jeg hurtigt og tidligt i mit liv at børn ville jeg ikke have for tænk nu hvis?!?? Men heldigvis for der var en Julie der gemte sig og kunne vise mig at sådan behøver det slet ikke være for en selv.. Og jeg har ofte tænkt på, VAR MIN MOR NU OGSÅ FØLELSESKOLD? For det har da i de efterfølgende år, hvor jeg selv er blevet mor. Undret mig hvordan hun, har kunne agere så, ligeglad og afvisende over for os børn. Men det er jo noget jeg aldrig vil finde et fuldt ud svar på og tror heller ikke på hun ville give mig dette selv hvis hun stadigvæk levede. For efter at have arbejdet i plejen en del år, har jeg fået mange fortællinger omkring min familie, både fra naboer, venner og skolekammerater til min mor og hendes forældre. 

Under disse fortællinger, har det gjort mig mere og mere klar over at min mor allerede i sin teenager år, har måtte begynde på at opbygge en mur omkring sig for at kunne overleve i mellem de kriser. hun er blevet sat imellem hendes mor og far. Og tror et eller andet sted faktisk hun har bygget hele den mur op om sig i de år, hvilket har gjort hun har trådt ind i sit voksen liv, uden at vide hvordan eller hvor vigtigt det er at få bearbejdet sine følelser sådan man også er i stand til at vise dem overfor andre.