Dont give a shit and dont Care!!

Dengang alt pludseligt blev ligegyldigt, ligemeget og det ikke rørte mig overhoved, der stod en og truede mig på livet med en kniv.

Kan mam virkelig blive SÅ ligeglad? Ja det kan man. Dengang havde jeg lige fået besked om de ikke kunne rede min far længere. Set tilbage på skulle jeg nok ikke have mødt, på vagt den nat. Men det gjorde jeg og da der kom en fyr ind med hætten trukket godt ned foran ansigtet, var jeg udemærket klar over hvad han ville. 

Så jeg kiggede op, og det fløj igennem hoved på mig. NEJ FANDEN GALE MIG IKKE IGEN!! Som havde jeg sagt det højt bakkede han et par skidt men løb alligevel mod mig igen. Og bad om pengene imens han fægtede med sin kniv. Kigger irriteret på ham og udbryder så SLAP DIG LIDT AF MAND!! Han beder mig tage kassen op på disken, hvilket jeg gør og tager armene over kors imens jeg ser mega vred ud. Han bliver nervøs og taber mønterne, hvorefter han ligger kniven på disken og samler dem op og på overvågningen kan man se jeg ruller med øjne af ham, som er det den største klap hat jeg har mødt.. dengang rørte videoen mig ikke, men set tilbage på idag er der sgu lidt chokerende man som menneske kan blive så ligeglad og farlig for sit eget liv.

I mange år herefter var jeg ligeglad fuldstændig, det rørte mig intet hvad folk mente eller sagde, jeg gjorde hvad jeg selv følte for og havde lyst til. 

Det kan jeg godt se i dag bragte mig i rigtig mange farlige situationer. Der kunne have kostet mig enten livet eller min frihed. Stor fare var også, jeg var ikke bange for nogen andre og sagde, lige hvad der passede mig om hvad jeg mente. 

Hvad havde jeg også at miste? Intet nu havde jeg jo mistet, den eneste i mit liv der reelt set, faktisk bekymrede sig om mig, som jeg kunne gå til og som hjalp mig når tingene ikke gik. 

Så WTF WHO cares🤷🏽‍♀️ligegyldigheden, er den farligste fjende for både en selv, men også for andre der er mod dig, når du ligeglad.

Kærligheden til alkohol var størst

Alkohol du stjal vores mors kærlighed fra os!!!

Mor og mig på dammen i padborg

Det er ikke fordi jeg ikke selv elsker min mor, for det gør jeg meget højt enda.. Jeg kan mindes jeg elskede som barn, når hun var flad af grin over noget, så kunne man ikke andet end grine selv af i dage ærre har jeg ikke ret mange gode minder fra hende og mig af, da alkoholden allerede tidligt har haft taget hendes opmærksomhed og stjålet hendes kærlighed mere og mere som årene gik.. 

Jeg har også senere fået fortalt af vores gamle nabo i padborg, det var allerede galt med alkoholden da vi stadigvæk boede i padborg også og der har jeg været 3-4 år.. og når det var for slemt gik jeg ind til vores naboer dengang og gemte mig hos dem.

Men jeg var samtidig også altid på vagt og bange for hvis der nu skete min mor noget, eller hun selv fik lavet noget dumt. Så har allerede som helt lille barn følt jeg skulle passe på min mor. Og samtidig ville jeg helst flygte væk fra det hele af. 

I dag kan jeg godt se hun elskede os børn, men hun var alt for ødelagt selv tiæ at kunne give os den kærlighed børn skal have og som alkoholden fik bedre og mere fat i hende kunne hun heller ikke længere tage vare på hverken os eller sig selv. Hun var for det meste altid fuld allerede når jeg kom fra skole og så smuttede ned til hestene helst inden, hun fik nogen ideer om jeg skulle hente mere vin. Det var det værste jeg vidste og hedede når hun sagde jeg skulle.

Alle i byen vidste godt hvorfor jeg hentede det følte jeg og vidste det gav ballade om aftenen, når hun ikke kunne forklare hvad hun havde brugt pengene på og nogle gange var hun så død drukken, hun gav os børn skylden og sagde vi skulle handle og havde smidt pengene væk på vejen. Hvilket gjorde vi (JEG) fik ballade pga mim søster var jo alt for lille til at kunne passe på penge. Første gang hun gjorde det knuste hun mig fuldstændig, jeg forstod intet af hvorfor jeg fik skylden og var sikker på hun ikke elskede mig længere.  

I dag ved jeg godt at det var alkoholen der i de fleste tilfælde styrede mon mors adfærd og sind. Da hun blev mere og mere styret af alkoholen tiæ mærkede vi virkelig den grimme ansigt, som da hun valgte os fra frem for den og til sidst kunne vi gå forbi hende på gaden uden hin genkendte os. Først når vi kaldte på hende gik det op for hende og så kunne hun alligevel bytte rundt på min søster og mig.

Min far “GUMS” ❤️

Min FAR❤️ 

Hvad fatter sagde og gjorde er altid det rigtige og i mit liv kan det 100% bekræftes.

Mange spørger sikkert dig selv, jamen hvorfor gjorde din far ikke noget?? Men tro mig han forsøgte mange gange at få mig til at fortælle og har efterfølgende da jeg har fået agt indsigt, kunne se han et utal af gange har rettet henvendelse til amtet at han var stærkt begymret, hvor han også har givet eksempler på hvorfor han var bekymret..  

Desværre endte det bare med hver gang kommunen tog kontakt til min mor og sagde de kom på besøg pga en anmeldelse.. flot!!! 

Når de så kom var alt jo som det skulle være og hun var pinlig ædru hver gang, nogle af gangene gættede hun desværre også det var min far og då blev straffen, jeg ikke måtte besøge ham en måned eller 2 nogle gange. Hvilket han jo ikke kunne bære da han vidste jeg blev ulykkelig.

Alligevel fortalte han aldrig det var mon. Mor der var sur, ikke en eneste gang.. Det fandt jeg selv ud af da jeg blev ældre.

Min far var en mand med et hjerte af guld og en tålmodighed længere end universet.. ligegyldigt hvor meget jeg skabte mig eller hvad jeg fandt på af ulykker for at få ham op i det røde feldt.., tog han det fuldstændigt roligt og en af de sætninger jeg husker aller bedst fra jeg var barn.. når min verden var styrtet i grus og jeg var ved at dø af kæreste sorg eller andet teenage problem sagde han altid stille og roligt “tag det nu helt roligt lille skat det ordner sig igen” grrrrrrt what her var jeg ved at dø og så tog han det bar hel roligt.. 

Dengang kunne jeg blive helt elektrisk over de ord, men for pokker ville give guld og min højre arm i dag for at høre ham dige det igen. 

Hos min far var der masser af ro, rummelighed og kontinuitet hver gang fx læste han hver aften godnat historie, noget min mor ALDRIG har gjort en eneste gang. Hos far var der altid plads til at lytte lege og være tilstede for mon skyld.. 

Elsker ham højt og savner ham hver evig eneste dag af mit liv ❤️

Bedstefar

 bedste i verden i min barndom, var også min bedstefar.

Bedstefar med lille mig på armen

Mærkeligt nok ved vi faktisk ikke ret meget om min mors side af familien, men min bedstefar ham havde jeg tæt forhold til både i barndommen og i teenage årene og har alle dage været fars og bedstefar’s pige elskede og forgude dem begge.. 

Men alligevel skulle det vise sig min mors side var meget mere rodet end hvad vi allerede kendte til. Min rigtig mormor drak desværre også sig selv ihjel da jeg ikke bar ret gammel.. husker svagt at hun var med til mim lillesøster’s dåb da jeg var 5år og derefter må hun være gået bort, for efter dette husker jeg ikke mere om hende. 

Ved min mor tog selv til Sønderjylland da hun døde og begravede hende samt ryddede hendes ting.

En af de ting der undre os meget måske ikke at vi ikke kom med til begravelse, for det var vi jo for små til. Men har flere gange spurgt min mor hvor hun lå begravet uden hun hat ville svare på dette. Og den dag vi skulle rydde min mors lejlighed var der ikke så meget et eneste tegn eller ting fra min mormor af og min søster og jeg har siden tit tænkt over, gad vide om hun har ryddet det hele dengang og smidt det ud? Det finder vi nok aldrig ud af..

Men da jeg startede på sosu uddannelsen, kom jeg jo i praktisk i hjemmeplejen og skal ellers love for det blevet en periode der gav rigtig mange svar omkring min mormor og bedstefars liv. Da borgerne først fandt ud af hvem jeg var. Min bedre kammerats farmor havde jeg bla og hun fortalte de havde boet over deres slagter forretning i kruså og efter min bedstefar og mormor var blevet skilt gik det kun en vej med min mormor.. som denne stampe sagde så havde hun været oppe en dag efter nogle måneder for st se til min mormor som altid havde været en flot og fin dame, havde hun chokeret set hele hendes liv og lejligheden sejlede.. hun var ulykkelig da men jo ikke blev skille dengang havde hendes famile frastødt hende..