Tex var min bedste ven og trofaste klippe

Ingen venner, kan måle sig med vores firbenede bedste ven. Den er der altid lyttende og fyldt med kærlighed til en.❤️

Da vi fik tex boede vi i Tyskland, og kun 6 måneder senere blev min kæreste anholdt. For indsmugling og videre salg. Det kom som er stort chok, da vi trods alt havde boet sammen i nogle år nu.. 

Endnu værre blevet det da keg opdragede jeg var gravid og over 5 måneder henne. Som om det ikke var nok, var fosteret også dødt og jeg blev akut sat igang med at føde pga svangerskabs forgiftning.. Efter alt det veg tex ikke fra mim side i tre dage efter, hver morgen lå hans hoved helt tæt op af mit når jeg vågnede.. 

I den tis måtte han ligge øre til meget, men han var bestemt også den der fik mig jaget af sengen og på benene igen. For efter tre dage ville han ud og gå, han kom med sin snor og lignede en der ikke selv kunne gøre for det. Snart var jeg atter på oppe igen og igang med livet.. det kostede nogle lange ture i skoven med tex og mange snakke, men fandt hurtigt ud af det hjalp meget selv om der bare var tex jeg snakkede med om alt det der vat sket. 

Ansvar!! min fjende og min trofaste bedste ven..

Ansvar både en ven og værste fjende.

En af de ting der har gjort mig til den jeg, er i dag. Er helt bestemt at have været voksen ansvarlig som barn. Man siger det er sundt at give og lære børn at tage ansvar.

Til dels helt rigtigt men der er stor forskel på hvordan men lære sine børn det og hvad man giver dem ansvaret for.. Hvis ikke det skal forfølge en langt ind i voksen livet er det vigtigt at lære hvornår man har ansvaret og for hvad. Og rigtig vigtigt man ikke har ansvaret for alt og alle omkring en.

Da jeg som den ældste havde ansvaret for rigtig mange voksen ting og for det meste også for min søster til dels min mor!!

Har jeg rigtig rigtig svært ved i dag ikke at tage ansvar og gøre alt hvad der bimler og bamler for andre mennesker. Om jeg selv er ved at vælte omkuld eller selv skal have det dårligt, så hul i det hvis nogen råber hjælp smider jeg alt hvad jeg har og hjælper, støtter og bære.. 

Der er jeg enormt dårlig nej elendigt til at sige ved du hvad jeg har nok i mig selv lige nu.. og sikkert af samme grund også elendig til at slippe mit eget eller sige hey halløj jeg har brug for hjælp eller brug for en pause.. 

Min lillesøster sagde for nogle år tilbage, ja du bliver jo heller aldrig sådan rigtig ked af det eller giver op. 

Kan huske endnu jeg nej hvis du da bare vidste søs.., men ansvaret for mim søster tog over og sagde men hun er den lille så det skal hun ikke bryde hoved med. 

Men man vender faktisk folk til ikke at være der for en når aldrig man har brug for det eller fortæller man har brug for en pause eller what ever!!! 

Det kan tydeligt mærkes når man så pludselig en dag siger hey det sku helt tosset eller jeg kunne virkelig godt bruge en hånd.. 

- bliver kommentaren ofte ork jamen du jo altid stærk det klare du sagtens eller også. Eller ja du plejer jo ikke sådan at lade noget slå dig ud så det sikkert snart glemt igen.. Tjaaa eller jow jow er mit svar efterhånden blevet til for hvorfor lægge andre til last når man jo altid er den der holder styr på det hele. 

Om man nogensinde for lært at sige hey halløj jeg har brug for dig helt og sluppet ansvaret for alt og alle andre helt, tror jeg ikke.. Det er noget af de men det nok akulle have været arbejdet med tidligt allerede dengang vi blev fjernet.