Kærligheden til alkohol var størst

Alkohol du stjal vores mors kærlighed fra os!!!

Mor og mig på dammen i padborg

Det er ikke fordi jeg ikke selv elsker min mor, for det gør jeg meget højt enda.. Jeg kan mindes jeg elskede som barn, når hun var flad af grin over noget, så kunne man ikke andet end grine selv af i dage ærre har jeg ikke ret mange gode minder fra hende og mig af, da alkoholden allerede tidligt har haft taget hendes opmærksomhed og stjålet hendes kærlighed mere og mere som årene gik.. 

Jeg har også senere fået fortalt af vores gamle nabo i padborg, det var allerede galt med alkoholden da vi stadigvæk boede i padborg også og der har jeg været 3-4 år.. og når det var for slemt gik jeg ind til vores naboer dengang og gemte mig hos dem.

Men jeg var samtidig også altid på vagt og bange for hvis der nu skete min mor noget, eller hun selv fik lavet noget dumt. Så har allerede som helt lille barn følt jeg skulle passe på min mor. Og samtidig ville jeg helst flygte væk fra det hele af. 

I dag kan jeg godt se hun elskede os børn, men hun var alt for ødelagt selv tiæ at kunne give os den kærlighed børn skal have og som alkoholden fik bedre og mere fat i hende kunne hun heller ikke længere tage vare på hverken os eller sig selv. Hun var for det meste altid fuld allerede når jeg kom fra skole og så smuttede ned til hestene helst inden, hun fik nogen ideer om jeg skulle hente mere vin. Det var det værste jeg vidste og hedede når hun sagde jeg skulle.

Alle i byen vidste godt hvorfor jeg hentede det følte jeg og vidste det gav ballade om aftenen, når hun ikke kunne forklare hvad hun havde brugt pengene på og nogle gange var hun så død drukken, hun gav os børn skylden og sagde vi skulle handle og havde smidt pengene væk på vejen. Hvilket gjorde vi (JEG) fik ballade pga mim søster var jo alt for lille til at kunne passe på penge. Første gang hun gjorde det knuste hun mig fuldstændig, jeg forstod intet af hvorfor jeg fik skylden og var sikker på hun ikke elskede mig længere.  

I dag ved jeg godt at det var alkoholen der i de fleste tilfælde styrede mon mors adfærd og sind. Da hun blev mere og mere styret af alkoholen tiæ mærkede vi virkelig den grimme ansigt, som da hun valgte os fra frem for den og til sidst kunne vi gå forbi hende på gaden uden hin genkendte os. Først når vi kaldte på hende gik det op for hende og så kunne hun alligevel bytte rundt på min søster og mig.

At skulle føde et barn paniiiik ikke om jeg turde.

Men nu var der bare ikke så meget andet gøre da jeg allerede var over 4 måneder henne.

Men hold nu op hvor jeg frygtede det og var sikker på jeg ville besvime af de smerter det medfødte.. Men da selve dagen kom og jeg havde veer, ville jeg ikke tro på jordemor i telefonen. Var selv 100% sikker på det var plukveer, men sagde selvfølgelig jeg nok skulle komme  ud på sygehuset. 

Så jeg ringede til min søster og fik hende til at køre med mig. Og da vi nåede motorvejs nedkørslen kom den første rigtige ve, og der var jeg pludselig ikke et sekund i tvivl om at det var veer. 

Kiggede på min søster og sagde det ikke plukveer nej sagde hun helt bestemt du har veer og du skal føde.. 

Heldigvis kom vi ud i god behold på sygehuset og efter 17min kom den store af mine piger til verden. Sund og rask, så vi var hjemme igen allerede efter 5 timer.

Så da jeg ventede nr 2 snakkede de meget med mig om en planlagt hjemme fødsels da første fødsels jo var gået ret stærkt. Men det turde jeg da slet ikke havde alle mulige skræk senarier i hoved.. 

Men det skal så siges at det blev overhoved ikke tale om det blev nogen andres beslutning end den lille’s selv. 

Havde lige talt med min søster et par timer inden og sagt der skete ikke noget den dag, da Veerne kom som torden vejr fra oven og skyndte mig at ringe til sygehuset og min søster. Greb tasken og gik ud af døren og så kom der ellers bare fart på de veer og kunne godt mærke jeg kom ikke til at køre selv denne gang.. min søster kom et par min efter og spurgte et par gange om vi kunne nå det nej sagde jeg. Ambulancen blev sat til at køre for fuld udrykning men jordemor sagde allerede der i nød til at gøre klar til at føde hjemme

Så kom min søster ind kiggede skabt på mig og udbrød nu fletter du bare de ben til den ambulance kommer. Svarede det kan jeg sku da ikke og hun trak på skulderen og sagde nå ja det ku da være det virkede😂🙈

Men vi måtte klare os med jordemor i røret og det tog 7 min efter hvad hun sagde så havde jeg født og 5 min efter kom ambulancen og de kom ind og sagde er der nogen der skal føde 

Næææh svarede vi begge det har vi længe ordnet.. og så blev vi kørt på sygehuset til tjek og alt var godt og fint. 

Må tilstå havde det ikke været for mon kære søster der bare tog det hele i total stiv arm og handlede fuldstændig efter alle kunstens regler var jeg da gået fuldstændig i panik 

Verdens bedste lillesøster som jordemor ❤️

Min far “GUMS” ❤️

Min FAR❤️ 

Hvad fatter sagde og gjorde er altid det rigtige og i mit liv kan det 100% bekræftes.

Mange spørger sikkert dig selv, jamen hvorfor gjorde din far ikke noget?? Men tro mig han forsøgte mange gange at få mig til at fortælle og har efterfølgende da jeg har fået agt indsigt, kunne se han et utal af gange har rettet henvendelse til amtet at han var stærkt begymret, hvor han også har givet eksempler på hvorfor han var bekymret..  

Desværre endte det bare med hver gang kommunen tog kontakt til min mor og sagde de kom på besøg pga en anmeldelse.. flot!!! 

Når de så kom var alt jo som det skulle være og hun var pinlig ædru hver gang, nogle af gangene gættede hun desværre også det var min far og då blev straffen, jeg ikke måtte besøge ham en måned eller 2 nogle gange. Hvilket han jo ikke kunne bære da han vidste jeg blev ulykkelig.

Alligevel fortalte han aldrig det var mon. Mor der var sur, ikke en eneste gang.. Det fandt jeg selv ud af da jeg blev ældre.

Min far var en mand med et hjerte af guld og en tålmodighed længere end universet.. ligegyldigt hvor meget jeg skabte mig eller hvad jeg fandt på af ulykker for at få ham op i det røde feldt.., tog han det fuldstændigt roligt og en af de sætninger jeg husker aller bedst fra jeg var barn.. når min verden var styrtet i grus og jeg var ved at dø af kæreste sorg eller andet teenage problem sagde han altid stille og roligt “tag det nu helt roligt lille skat det ordner sig igen” grrrrrrt what her var jeg ved at dø og så tog han det bar hel roligt.. 

Dengang kunne jeg blive helt elektrisk over de ord, men for pokker ville give guld og min højre arm i dag for at høre ham dige det igen. 

Hos min far var der masser af ro, rummelighed og kontinuitet hver gang fx læste han hver aften godnat historie, noget min mor ALDRIG har gjort en eneste gang. Hos far var der altid plads til at lytte lege og være tilstede for mon skyld.. 

Elsker ham højt og savner ham hver evig eneste dag af mit liv ❤️

Bedstefar

 bedste i verden i min barndom, var også min bedstefar.

Bedstefar med lille mig på armen

Mærkeligt nok ved vi faktisk ikke ret meget om min mors side af familien, men min bedstefar ham havde jeg tæt forhold til både i barndommen og i teenage årene og har alle dage været fars og bedstefar’s pige elskede og forgude dem begge.. 

Men alligevel skulle det vise sig min mors side var meget mere rodet end hvad vi allerede kendte til. Min rigtig mormor drak desværre også sig selv ihjel da jeg ikke bar ret gammel.. husker svagt at hun var med til mim lillesøster’s dåb da jeg var 5år og derefter må hun være gået bort, for efter dette husker jeg ikke mere om hende. 

Ved min mor tog selv til Sønderjylland da hun døde og begravede hende samt ryddede hendes ting.

En af de ting der undre os meget måske ikke at vi ikke kom med til begravelse, for det var vi jo for små til. Men har flere gange spurgt min mor hvor hun lå begravet uden hun hat ville svare på dette. Og den dag vi skulle rydde min mors lejlighed var der ikke så meget et eneste tegn eller ting fra min mormor af og min søster og jeg har siden tit tænkt over, gad vide om hun har ryddet det hele dengang og smidt det ud? Det finder vi nok aldrig ud af..

Men da jeg startede på sosu uddannelsen, kom jeg jo i praktisk i hjemmeplejen og skal ellers love for det blevet en periode der gav rigtig mange svar omkring min mormor og bedstefars liv. Da borgerne først fandt ud af hvem jeg var. Min bedre kammerats farmor havde jeg bla og hun fortalte de havde boet over deres slagter forretning i kruså og efter min bedstefar og mormor var blevet skilt gik det kun en vej med min mormor.. som denne stampe sagde så havde hun været oppe en dag efter nogle måneder for st se til min mormor som altid havde været en flot og fin dame, havde hun chokeret set hele hendes liv og lejligheden sejlede.. hun var ulykkelig da men jo ikke blev skille dengang havde hendes famile frastødt hende.. 

Fra tumult til faste rammer og regler

Hvordan er det lige at komme fra en turbulent hverdag til faste rammer.

 

Da jeg boede hos min mor endnu var hverdagen aldrig ens.. Jeg kan huske engang min lillesøster skulle holde børne fødselsdag og vi kom hjem efter skole med hele hendes klasse og hun lå fuld og sov, hun havde dog gjort det meste klart.. men at stå 10år gammel med en hel klasse og skulle holde fødselsdag var et mareridt jeg sent glemmer.. jeg forsøgte dengang at vække hende men hun kunne knap stå på benene.. Det var simpelthen så flovt og kan i dag ikke engang huske hvad jeg sagde til de forældre der senere hentede deres børn, har nok været en 9-10 år på det tidspunkt og de andre forældre må virkelig have undret sig over hvorfor der ikke var en voksen til stede..

Af den grund har jeg aldrig gidet holde min egen fødselsdag eller andre ting, da jeg stort set aldrig har forbundet det med noget hyggeligt og sjovt.

Det skete oftere og oftere min mor var gået omkuld når vi kom fra skole, og af den grund fandt vi hurtigt ud af at passe os selv (hvis man da kan kalde det det) for sengetid, hjemmetid og spisetid anede vi ikke hvad tid det var. Vi gik bare hjem når der ikke var andre at lege med.. Det skete også oftere min stedfar opdage vi ikke havde fået aftensmad, når han kom hjem sent om aftenen kl 21 og kan huske han forsøgte flere gange at snakke med min mor om hvad der lige skete siden vi ikke havde fået mad eller noget. Men hun havde altid en undskyldning klar enten havde vi ikke været sultne eller også var vi ikke kommet hjem til tiden. Hvornår det gik op for ham hum løj ondet ved jeg ikke.. Men kan huske ret tydeligt fordi han altid var god til at skjule sine følelser at denne gang var han skuffet og ked af det, måske fordi hun havde lovet at det ikke skete mere. 

Da jeg kom ned til min far at bo, var der pludselig faste rammer og en hverdag at forholde sig til.. glemmer aldrig den første gang han sagde du skal være hjemme kl 20 WHAT KL HVAD?? 

Jeg tror aldrig jeg har kendt til klokketslet endnu dengang, det var vildt frustrerende og forvirrende med alle de regler pludselig.. 

Det tog mig faktisk rigtig mange år at finde ud af alt dette og noget min far og stedmor jo desværre heller ikke helt forstod.. 

Men til sidst langt om længe begyndte jeg at forstå hvad tingene gik ud på selv.

I dag kan jeg godt se der skulle langt tidligere da jeg var barn, have været gjort en insats, en ting jeg ikke helt forstår i dag at man fjerner to børn fra deres hjem med alkohol og vold uden og yde nogen former for professionel hjælp.. HVOR VAR DET OFFENTLIGE SYSTEM??

Uanset om det er fra en kommune til en anden. Er det bekymrende at der ikke sker en faglig insdsats, da alle ved og er endividens baseret viden. Uanset forhold i hjemmet vil det altid ske en form for traume, i barnet i større eller mimdre grad.

Men kan kun konstatere, at der her 30 år senere ilke er sket nogen udvikling på det område. Har undret mig over man i Aabenraa kommune, endnu ikke har særlig stor tværfaglige indsatser og viden om det.

 Især når andre kommuner som sønderborg fx har virkelig stor viden og bredt tværfagligt samarbejde. 

I Aabenraa virker det næsten som om, ved store livs kriser i familien skal du kæmpe mod alle afdelinger hver især.