Utrygheden var der næsten allerede fra da jeg blev født i Padborg, efter vi flyttede fra Østergade mig og mor.

Utrygheden var der næsten allerede fra da jeg blev født i Padborg, efter vi flyttede fra Østergade mig og mor.

I dag december 2019

Mig da jeg er 7-8 år 

Jeg er som sagt født i padborg hvor min mor og far boede sammen i min fars hus, til jeg var omkring et halv år. Så gik de fra hinanden og jeg flyttede med mor om i blokkerne i byen. Mor arbejde dengang hos byens slagter og far var speditør, som størstedelen af byens borgere.
I byen boede også min bedstefar der var grænse tolder, sammen med min mormor. Men da jeg fyldte 3 år og bedstefar var gået på pension besluttede de at flytte til Fyn. De flyttede derfor til Munkebo på Fyn.
Efter mor og jeg var flyttet om i blokken i padborg kom min stedfar ind i vores liv, har nok været omkring et års rid dengang. Men har fra andre folk senere hen hørt at han cyklede til gråsten med mig bare for jeg kunne komme i biografen og mange andre ting og har også fået fortalt, at min mors druk var allerede taget meget til da vi boede i blokken. Og at jeg havde det med at smutte ind til naboen og gemte mig ret ofte fordi jeg var allerede dengang utryg.

Far og mig i Spanien 

Mor og mig hos bedste i haven

Da jeg så blev 4 år flyttede vi også til Munkebo, mor ville gerne være nær ved bedstefar og jeg kom derfor til at skulle hentes af min far hver 14 dag og kom på weekend, samt div ferie når det var ferie tid. Fik hurtigt en ny legekammerat på Fyn som var vores nabo’s dreng, vi var samme alder og skulle også gå i klasse sammen, når vi skulle starte i skolen. Efter vi var flyttet derover blev mor gravid igen med min lillesøster, der kom til verden da jeg var fyldt 5 år. Og kort efter hendes fødsel lærte jeg allerede at tage mig af min lillesøster, da min mor begyndte at drikke oftere og stærkere sager også. Hun bar derfor ikke altid selv i stand til at tage vare på min søster og jeg. Det blev en hurtig del af min rutine om morgenen at sørge for vi kom op og fik morgenmad og taskerne blev pakket inden, vi skulle afsted i skole og børnehave.

På det tidspunkt arbejdede min mor også endnu, som rengøring inde i Odense, hvilket hun bestemt ikke var ret tilfreds med. Husker hvordan hun tit talte dårligt om jobbet og alle de ulækre kontor folk. Der bare sad på deres flade og svinede over alt. Senere fik hun job som rengøring på Lindøværftet hvilket hun var lidt mere begejstret for og det var jeg bestemt også. En af gangene vi med på arbejde var der en af værfts malerne der gav mig en kæmpe tusch, som de malede på skibene med.. mor sagde pas godt på den og husk kun at bruge den når du for lov, men da vi kom hjem gik der ikke længe før hun var fuld og væltede om på sofaen.. Så tænkte denne her tusch måtte jeg da have afprøvet og da jeg ikke kunne finde noget at tegne på, var der jo et kæmpe papir på væggen. Så som tænkt så gjort, anede bare intet om at det kunne ikke tages af igen og bar gået igennem tapet og direkte på væggen bag. Kan godt huske der var de så uvenner om aftenen at nogle af naboerne ringede efter politiet og de kom og tog ham med. Men lod mor blive så hun kunne passe på os.. PASSE PÅ OS, det lyder komisk i mine øre i dag. Hun kunne knap stå oprejst selv og så vælger politiet at efterlade hende medansvaret to børn på 7 og 2 år. Allerede der oplevede vi at det offentlige og de autorisere lukkede øjnene for første gang i vores små liv.

Så det endte selvfølgelig med mor rendte rundt med et blåt øje og han kom hjem næste dag. Alt sammen bare for det ikke ville gå mange dage før der, ville opstå ballade igen. Husker ikke hvornår mor stoppede på værftet men husker det var pga hun blev syg. Dengang vidste jeg ikke helt hvordan, kun at hun ikke måtte løfte noget og jeg kom derfor ned til min far og bor og gå i skole i 2-3 måneder. Her lærte jeg så mine kommende klassekammerater at kende. Men det kommer vi til og det vidste jeg heller ikke dengang. Jeg var meget bekymret for min lillesøster der jo var alene hjemme med sin mor og far, min far har fortalt mig at det pinte mig rigtig meget jeg ikke var hjemme hos hende. Og der begyndte det for alvor at gå op for min far at der måtte være noget helt galt i hjemmet, siden han ikke kunne få mig til at forstå min mor og stedfar var der jo til at passe på hende og jeg ville ikke komme nærmere ind på hvorfor jeg ikke mente hun var i sikkerhed hos dem.

Kan godt selv huske det bekymrede mig meget, om hun nu også fik noget at spise og drikke.. og om hun var bange om aftenen når de skændes. Da hun jo normalt kravlede over i min seng og sov ved siden af mig hvis hun blev bange. Så skulle hun ligge der helt alene og bange i mørket uden nogen til at trøste hende. Jeg begyndte også allerede dengang at danne tankene om hvad nu hvis, der skete mor noget rigtig alvorligt imens jeg var væk og så hun var død når jeg kom hjem igen. Dette startede angsten for at miste og knytte sig til andre eller åbne op for følelserne, har været rigtig svær mange i mange år siden. Noget jeg stadigvæk kan tage mig selv i at have meget svært ved. Fordi jeg hurtigt bliver bange for at miste dem jeg virkelig føler noget for med det samme igen. Det er heldigvis sådan at jeg i dag efter det er blevet bearbejdet med psykologen, at det er på kærlighedsfronten der stadig er et problem for mig at lukke andre helt ind og lade dem vide hvad jeg føler for personen. Hvor det går bedre med at knytte bånd til en person. Ved det nok skal komme med følelserne en dag, når det er den rette der en dag for kommet tæt på og for trykket på de knapper med sin kærlighed

De første år af min skole tid. 

De første år af skoletiden husker jeg som rigtig gode, jeg var foran i klassen med alle bøgerne, fordi jeg elskede at komme om bag i fx dansk bogen og lave skatteøen. Men efter anden eller tredje klasse begyndte jeg for alvor at komme bag ud og kan se i min kontaktbog. Der bliver tit givet udtryk for bekymring fra lærerne om, at jeg er træt og uoplagt. Samt jeg har en bekymrende stor focus på min lillesøster. Både i og uden for skolen oplever de at den er meget tiltagende, jeg gik fx der over til hende efter hver time bare for at være sikker på der ikke var noget galt. .

At miste sine forældre i en tidlig alder, pludselig er man alene.

Jeg mistede både min far og næsten alt omkring ham.

dødsannonce

Det er faktisk noget af det der har været det aller sværeste i mit liv. Pludselig ikke have noget bagland eller nogen der hjælp en, hvis det gik noget galt.  Det at man ikke har nogen man kan ringe til og spørge til råds eller bede om hjælp hos. Har mange gange fået følelsen af det hele er en lang kamp for at overleve med mindst mulige men her i livet. 

Det har givet rigtig mange hårde slag og mange gange er jeg blevet påmindet om det kommer ikke nogen og hjælper dig op når du falder, eller passer på dig hvis du er syg og den sværestes var da jeg blev færdig som assistent dengang. Jeg skyndte mig bare og pakke mine ting, så jeg kunne komme afsted derfra bagefter. Alle havde deres familie eller andre nære med til afslutning, det var virkelig en hård påmindelse om man er overladt til sig selv og skulle jeg ikke tude, var jeg nød til at komme ud i en fart.

Og rigtig tit er jeg blevet mindet om de ikke er her længere af andre der tankeløst siger jamen spørg da din mor og far. “Det gør lige ondt hver gang” fordi der mærker jeg rigtig meget at de ikke er her længere. Jeg kan blive noget så irreteret på andre når de behandler deres forældre dårligt, for de skulle sku prøve selv at undvære dem, man ved aldrig hvornår de er væk. 

Uanset hvordan ens forældre har været, så det stadigvæk dit bagland og hele din identitet der pludselig forsvinder under dig og men føler sig rigtig tit rodløs eller til overs i forhold til mange andre. Som bare tager det som en selvfølge at deres forældre vil være der evigt.

Jeg har nærmest ingen fysiske minde fra hverken min mor eller far. Kort efter min fars begravelse skulle vi tage stilling til hvad vi ville have og der var allerede lagt ting frem da vi kom, kan godt se i dag som psykologen har sagt så er det fuldstændig umuligt at tænke klart på det tidpunkt og, der ville ingen datter kunne huske hverken det ene eller det andet. Det var desværre også først nogle år senere jeg kom i tanke om at han havde sku da også mange andre ting, hvor nogle af dem vi havde talt om fra jeg var barn ham og mig. Dem skulle jeg have en dag var slet ikke fremme den dag. 

Det var rigtig hårdt de næste mange år at rejse sig igen og ville sådan ønske han havde givet det fra dig han havde ønske om inden han døde.. for enden af det blev vi endte med kun at få nogle enkelte ting fra min far af mim bror og jeg.  

Børn af alkoholiker

Hvordan er det at leve med en alkoholiker, hvad kan det have af konsekvenser.Hvordan kan man komme videre i sit live?     

 Husker tydeligt da min mor blev mere ligeglad, med om folk vidste noget om hendes misbrug og hun både tog afsted til forældre møde og skole arrangementer. 

Hun faldt i søvn og var ved at vælte af stole. Og da vi skulle hjem kunne hun ikke finde balancen og svejede lidt frem og tilbage inden hun genvandt den. 

Det var så pinligt og da de andre elever først havde set hende i den tilstand, gav det anledning til mange ondsindet drilleri af både mim lillesøster og mig. Min søster fandt hurtig ud af at sige det til mig eller mim bedste veninde, så vi kunne hjælpe hende. Men stadigvæk var det ikke sjovt hele byen gik og snakkede om en, eller gik og viskede om os når de mødte os på gaden. 

Det har gjort jeg i dag er meget tilbage holdende over for nye mennesker og har alle antenner ude og ser folk an inden jeg opføre mig som mig selv, det er også rigtig trættende at være i selvskab med nogen jeg ikke kende. Pga jeg anstrenger mig sådan, for fange alle signaler hvad andre udsender. Og så har jeg haft rigtig svært ved at sige fra overfor andre mennesker og svært ved at bede om hjælp af andre.

Men der hvor jeg ved jeg kan bruge det som noget positivt i dag er i mit arbejde, det er let for mig at komme i dialog med folk i de hjem hvor der evt er et misbrug eller andet der belaster hjemmet. 

Noget af det der har hjulpet mig aller mest i st arbejde med mig selv og min fortid er disse ting og nr 1 er psykologen, nr 2 er at give foredrag Fra da jeg var barn til andre og nr3 er så at jeg er kommet ud at arbejde med andre mennesker. 

Og så har jeg lavet noget så generelt som et målsætningens skema med dele mål, og det har jeg bare taget frem af og til hvor jeg har set på det. Dette har givet mig en større motivation til at opnå de mål jeg havde.

Det kam være stor forskel på hvordan man bedst kommer videre men i de, fleste  tilfælde kræver det en eller anden form for professionel hjælp også. Ville ønske jeg selv havde sagt ja til det noget tidligere i mit liv. Da min far og stedmor foreslog det. Men dengang ville jeg ikke høre tale om det. 
Det var først da jeg for anden gang var blevet overfaldet på mit arbejde på tanken. Firmaet besluttede at det skulle jeg afsted til at det blev faktisk åbningen for alt det jeg havde gået og gemt på, i alle årene.

Han boede med liget af min mor i måneder.

Politiet kom efter dna, da min mor havde været død i længere tid og hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden, i månederne efter sammen med hendes lig.

Har siden min mor valgte sin kæreste godt været klar over hun ikke ville få et langt liv. Så da der to år efter min fars død stod to meget beklemte betjente udenfor min dør, sagde jeg selv er det min mor? Og de nikkede kort og kondolerede, de spurgte så om jeg ville afgive dna prøve da hun havde været død i noget tid og hun var helt mummifiseret. Ok er selv i plejen så kunne godt regne ud det var måneder der var tale om før hun ville nå det stadie.
Spurgte betjentene om det var naturligt eller om det endelig var lykkes hendes kæreste at tage livet af hende. Begge betjente blev helt forfærdet, som havde jeg taget dem i noget kriminelt.
Så fortæller den ene betjent at det er faktisk underboen der har ringet pga hun ikke havde set min mor længe men kun hendes kæreste. Og han lukkede ikke op.

De køre så ud til min mor, men der bliver ikke åbnet. Betjentene kan høre hendes kæreste i lejligheden og der kommer en virkelig grim lugt fra lejligheden. Så de sparker til sidst døren op og finder hendes kæreste i stuen og soveværelset finder de min mor død ved siden af hendes seng.
Hendes kæreste kommer med forklaringen at han troede hun sov.
Hvad fanden sker der, der sku da ingen mennesker ved sine fulde 5 der vil tro på den historie, mem det viste sig at de havde løsladt hendes kæreste igen da de ingen beviser havde, men min mor var sendt til obduktion i København ved rets medicinsk.

Da vi så kommer over for at skal finde ud af hvor meget der skal ryddes og gøres ved lejligheden. Har de ikke gjort rent der hvor min mor havde lagt og hele omridset af hendes krop kunne ses på soveværelses gulvet og lugten i lejligheden den glemmer jeg aldrig, det er den værste lugt jeg har mødt i mit liv.
Da politiet ikke mente der var bevis hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden  i længere tid og de derfor havde lader ham gå igen. Kendte jeg min mor så godt at hun ville ikke lade breve ligge uåbnet i flere dage og fandt med det samme hendes skuffe med post og hendes hævekort i hvor vi kunne se på hendes kontoudtog, hun ikke havde rørt sin konto siden den 16 december. Og vi var på det tidspunkt først i marts måned. Nævnte det til politiet da vi hentede hendes personlige ejendele og døds attesten og spurgte dem om de regnede med hendes post selv var løbet op i skuffen, nede fra postkassen hele januar og februar?
Men hun siger så at nu havde de jo tit været ude at skille de to af og de altså havde et mord i tusind års skoven på nogle andre borgerlige mennesker.

Kan godt være jeg ikke talte med hende da hun havde valgt ham og ikke os. Men jeg er stadigvæk min mors barn. Og er udemærket klar over hun levede et elendigt liv. Hun trængte til at få fred i sindet.. Men der er fandme ingen der uanset hvad de har gjort fortjener at ligge død på den måde eller blive slået ihjel af andre hvis det viste sig det var tilfældet når hun var blevet obduceret..
men desværre var hun så mumifiseret sagde retsmedicineren da han ringede at det bliver man kun ved meget høj varme eller efter et halv år.. altså manden havde også været inde og skrue op for alt varme på fuld styrke mens hun lå død.
Men desværre kunne politiet ikke flnde ham igen da de ville afhøre ham igen efter hendes obduktion, så det vil nok forblive et ubesværet spørgsmål for os alle.

Mig

Læs hele min barndom i bogen “EN BARNDOM UDEN AT VÆRE BARN”

Den første og eneste gang jeg hørte fra min mor efter vi var blevet fjernet

Først efter 2 år hørte jeg fra min mor igen i et brev hun havde sendt.

1 brev efter 2 år uden en mor 

Kan huske jeg glæde, mig til at læse brevet efter at have gået i 2 år og faktisk ikke anet hvor hun var eller hvordan hun havde det. Husker ikke hvorfor men kunne først komme til at læse det senere på dagen og det gjorde nok heller ikke spændingen og glæden mindre af at gå og vente på at kunne læse det.

Husker jeg faktisk inden brevet kom., havde regnet med hun helt havde opgivet overhoved at have kontakt til os børn mere og hun nok var ligeglad med hvordan vi havde det.. 

Da jeg jo komm3r hjem sidder jeg mig ind på værelset for mig selv for at læse det i ro og fred, det var et meget meget trist brev og husker bare jeg græd meget længe bagefter at have læst det. Både fordi jeg var ked af min mor var så alene og jeg kunne ikke komme over til hende, det lød ikke til jeg ville få hende at se det næste længe tid som hun skrev i brevet var der jo meget langt ned og besøge mig. Og så fordi jeg endnu engang følte jeg havde gjort noget forkert eller i hvert fald Fik mit lille barnehoved det til at lyde sådan.

Følte hun bebrejdede mig for en del ting i brevet og jeg savnede hende så ubeskriveligt meget, og så kunne jeg ikke engang finde ud af at opføre mig ordentligt!! Jeg ringede bla ikke nok til bedstefar og mor skriver nu  har været meget syg og er blevet rigtig tynd. Og hun har overhoved ingen penge så hun kan ikke besøge mig lige som hun besøger min søster. Hun høre heller ikke fra nogle af dem tidligere snakkede med mere.

Hun skriver dog at jeg ved hun elsker mig og vil så gerne høre noget fra mig.. ville også gerne have skrevet og ringet til hende hvis vi havde vidst hvor hun var henne.

Brevet slutter hun af med at hvis vi en dag igen skulle være så heldige at ses vil jeg ikke kunne kende hende så meget tyndere er hun blevet. 

Det er den sidste helt ædru samtale jeg høre fra min mor som barn  14år gammel. 

Den dag i dag er det stadig svært, hvis ikke ufatteligt at forstå, hvordan man som mor kan fjerne sig så meget fra sine børn. Håber og tror på, at det var hendes forsvar fordi hun ikke kendte til andet eller havde helt opgivet at skulle, komme ind i vores liv igen som mor. Da jeg selv som mor slet ikke kan placere mig i sådan en situation. Hvor jeg ville opgive mine børn eller bebrejde dem på nogen måder tingene gik som de gjorde. Måske kendte hun ikke til andet, end at alle andre bar skylden for hendes egen adfærd?? 

#jilljohannsen.blogspot.com
#me #happylife 

Kærligheden til alkohol var størst

Alkohol du stjal vores mors kærlighed fra os!!!

Mor og mig på dammen i padborg

Det er ikke fordi jeg ikke selv elsker min mor, for det gør jeg meget højt enda.. Jeg kan mindes jeg elskede som barn, når hun var flad af grin over noget, så kunne man ikke andet end grine selv af i dage ærre har jeg ikke ret mange gode minder fra hende og mig af, da alkoholden allerede tidligt har haft taget hendes opmærksomhed og stjålet hendes kærlighed mere og mere som årene gik.. 

Jeg har også senere fået fortalt af vores gamle nabo i padborg, det var allerede galt med alkoholden da vi stadigvæk boede i padborg også og der har jeg været 3-4 år.. og når det var for slemt gik jeg ind til vores naboer dengang og gemte mig hos dem.

Men jeg var samtidig også altid på vagt og bange for hvis der nu skete min mor noget, eller hun selv fik lavet noget dumt. Så har allerede som helt lille barn følt jeg skulle passe på min mor. Og samtidig ville jeg helst flygte væk fra det hele af. 

I dag kan jeg godt se hun elskede os børn, men hun var alt for ødelagt selv tiæ at kunne give os den kærlighed børn skal have og som alkoholden fik bedre og mere fat i hende kunne hun heller ikke længere tage vare på hverken os eller sig selv. Hun var for det meste altid fuld allerede når jeg kom fra skole og så smuttede ned til hestene helst inden, hun fik nogen ideer om jeg skulle hente mere vin. Det var det værste jeg vidste og hedede når hun sagde jeg skulle.

Alle i byen vidste godt hvorfor jeg hentede det følte jeg og vidste det gav ballade om aftenen, når hun ikke kunne forklare hvad hun havde brugt pengene på og nogle gange var hun så død drukken, hun gav os børn skylden og sagde vi skulle handle og havde smidt pengene væk på vejen. Hvilket gjorde vi (JEG) fik ballade pga mim søster var jo alt for lille til at kunne passe på penge. Første gang hun gjorde det knuste hun mig fuldstændig, jeg forstod intet af hvorfor jeg fik skylden og var sikker på hun ikke elskede mig længere.  

I dag ved jeg godt at det var alkoholen der i de fleste tilfælde styrede mon mors adfærd og sind. Da hun blev mere og mere styret af alkoholen tiæ mærkede vi virkelig den grimme ansigt, som da hun valgte os fra frem for den og til sidst kunne vi gå forbi hende på gaden uden hin genkendte os. Først når vi kaldte på hende gik det op for hende og så kunne hun alligevel bytte rundt på min søster og mig.

At skulle føde et barn paniiiik ikke om jeg turde.

Men nu var der bare ikke så meget andet gøre da jeg allerede var over 4 måneder henne.

Men hold nu op hvor jeg frygtede det og var sikker på jeg ville besvime af de smerter det medfødte.. Men da selve dagen kom og jeg havde veer, ville jeg ikke tro på jordemor i telefonen. Var selv 100% sikker på det var plukveer, men sagde selvfølgelig jeg nok skulle komme  ud på sygehuset. 

Så jeg ringede til min søster og fik hende til at køre med mig. Og da vi nåede motorvejs nedkørslen kom den første rigtige ve, og der var jeg pludselig ikke et sekund i tvivl om at det var veer. 

Kiggede på min søster og sagde det ikke plukveer nej sagde hun helt bestemt du har veer og du skal føde.. 

Heldigvis kom vi ud i god behold på sygehuset og efter 17min kom den store af mine piger til verden. Sund og rask, så vi var hjemme igen allerede efter 5 timer.

Så da jeg ventede nr 2 snakkede de meget med mig om en planlagt hjemme fødsels da første fødsels jo var gået ret stærkt. Men det turde jeg da slet ikke havde alle mulige skræk senarier i hoved.. 

Men det skal så siges at det blev overhoved ikke tale om det blev nogen andres beslutning end den lille’s selv. 

Havde lige talt med min søster et par timer inden og sagt der skete ikke noget den dag, da Veerne kom som torden vejr fra oven og skyndte mig at ringe til sygehuset og min søster. Greb tasken og gik ud af døren og så kom der ellers bare fart på de veer og kunne godt mærke jeg kom ikke til at køre selv denne gang.. min søster kom et par min efter og spurgte et par gange om vi kunne nå det nej sagde jeg. Ambulancen blev sat til at køre for fuld udrykning men jordemor sagde allerede der i nød til at gøre klar til at føde hjemme

Så kom min søster ind kiggede skabt på mig og udbrød nu fletter du bare de ben til den ambulance kommer. Svarede det kan jeg sku da ikke og hun trak på skulderen og sagde nå ja det ku da være det virkede😂🙈

Men vi måtte klare os med jordemor i røret og det tog 7 min efter hvad hun sagde så havde jeg født og 5 min efter kom ambulancen og de kom ind og sagde er der nogen der skal føde 

Næææh svarede vi begge det har vi længe ordnet.. og så blev vi kørt på sygehuset til tjek og alt var godt og fint. 

Må tilstå havde det ikke været for mon kære søster der bare tog det hele i total stiv arm og handlede fuldstændig efter alle kunstens regler var jeg da gået fuldstændig i panik 

Verdens bedste lillesøster som jordemor ❤️

Lidt at tænke over!!! I dag fik jeg en historie fra en farmors og en andens famile’s syn på at være alene med to små børn.

JA NOGLE GANGE KAN MAN BLIVE OVERRASKET OVER AT HØRE HVORDAN ANDRE FAMILIER I SAMME SITUARTION TACKLER HVERDAGEN..

Dette beskriver meget rigtigt hvordan man selv kan have det

I mit job som sosu assistent kommer jeg ud i mange hjem og mange borgere fortæller gerne lidt om dem selv og deres livs historie. 

I dag kommer jeg ud til en borger hvor jeg kun, har været en enkelt gang tidligere.. virkelig sød dame, hun har fortalt mig tidligere hun har passet børn det meste af sit liv og langt op i årene.

I dag da jeg så hjælper hende med nogle opgaver i hjemmet, fortæller hum så hun har passet svigerdatter børn, efter hendes søn var gået bort, for eller kan man da ikke få en hverdag til at køre rundt med to små børn på 1 & 2 år, hvis man er alene. “Jeg tænkte kan man ikke?” 

Og som havde hun læst mine tanker forsatte hun, jo hvis du vil køre et menneske i sænk på et tidspunkt, så lader man være at hjælpe.. Men helt ærligt så ville jeg skamme mig hvis ikke jeg havde hjulpet. Det jo vores pligt som  bedsteforældre at hjælpe næste generation godt på vej enten på den ene eller den anden måde, hvordan skal vi ellers kunne regne med der er nogle som er i stand til at passe på os når vi ikke selv kan mere, hvis vi lader vores efterkommere sejle for dem selv uden hjælp og støtte..

Derefter så hun op på mig og spurgte så, hvor gamle er dine børn så?? Jaa det er sørme 1,5 og 2,5 år smilede.. Neeej jamen dog så har du sandelig også nok dit at se til da når du også arbejder. Ja sagde jeg det kan være drøjt men sådan er det jo sagde jeg og smilede uden at nævne jeg, faktisk også er alene om opgaven.. 

Men må godt nok sige jeg er virkelig imponeret over sådan en lille kone, det selv har været igennem en kæmpe sorg og var blevet alene også. At hun tager som sin opgave at få sin søn familie til at fungerer efter hans bortgang.. og enda tog det som om at sådan gjorde man altså som om det var en usynlig lov i alm god skik og etik.

Må indrømme mit hoved var ret fyldt da jeg gik og hun har været i mine tanker mange gange i løbet af dagen i dag. Især fordi jeg jo godt ved at jeg selv køre i overhalingsbanen for fuld kraft..

Her er det også kun mig der skal tage til alle ting med ungerne og mig der passer dem når de er syge, og når jeg selv er syg, så er det sku bare tja ærgeligt.. det kommer ikke nogen oh siger tag du en dag på sofaen så du kan blive rask., 

Jeg har sagt mange gange at det vil ikke holde ret meget længere uden nogen har tilbudt at træde til, så acceptere man det jo bare og knokler videre. Og mere tænker man ikke over det sikkert før det jo nok går galt eller at man møder en ældre generation som jeg har gjort i dag..

Fakta og forskning viser tydeligt hvad konsekvenserne af at vokse om i et belastet hjem er.

Vilkårene for at vokse op i et belastet hjem, er mange dysfunktionelle adfærds vanskeligheder som voksen og er derfor uhyre vigtigt at få hjælp til at bearbejde og det ALDRIG FOR SENT 

Det der blev sagt og gjort stemte sjældent overens. Stemningen skiftede fuldstændig meningsløst, drama og kaos blev en stor del af hverdagen. Aftaler blev sjældent overholdt.

Barnets følelser kom ud af balance, faldt sjældent eller aldrig til ro. Barnet reagerede på sine omgivelser for at overleve og lærte ikke at agere og forholde sig til sin virkelighed. At skulle holde noget modsætningsfyldt adskilt ændre virkelighedsopfattelsen.

Barnet var på konstant overarbejde. Helt alene og ubeskyttet i en verden med angst for, hvordan livet ville se ud om lidt. Usikkerhed og utryghed var det eneste sikre.

Hvad bliver jeg skældt ud for lige nu? Hvad bliver jeg straffet for lige nu? Heraf et skræmt barn, der altid er på vagt. Overfølsom over for forandringer. Barnet skulle være til gavn. Yde ikke nyde, glædes eller have det sjovt.

Det der deltes i fortrolighed, spredtes hurtigt. Budskaber blev bragt videre på kryds og tværs aldrig sagt direkte mellem dem det handlede om. Niveauet af sladder var højt, det var fællesskabets omdrejningspunkt.

Her blev mistilliden til mennesker skabt. Hvem vil mig for den jeg er, ikke for det jeg kan gøre eller fortælle?

Barnet har ikke mange gode oplevelser med stabile nærende relationer, de relationer barnet har haft har ofte været fyldt med utrygge oplevelser. Ydmygelser og krænkelser. Barnet er endt i en opgivelsestilstand.

Børn af alkoholiker (og andre misbrugere) lærer at deres tanker og følelser ikke er noget værd. Som voksne kan de have svært at forsvare sig selv og syntes at det er nemmere at give op overfor andres krav.

Mange er opvokset med streng kontrol og dominans. Underkastelse og mishandling. Krav som lydighed, loyalitet og hemmeligheder.

Barnet har manglet den gode nok voksnes vejledning og guidning, når livet blev for vanskeligt at håndtere selv, derfor er tvivlen blevet til angst og handlingslammelse.

Heraf er der kommet et sårbart rodløst sind, med let til stress og ofte en følelse af ensomhed.Den voksnes liv med en dysfunktionel opvækst Det voksne barn savner nærheden, at høre til fællesskabet men tør ofte ikke involvere sig.

Dette skaber følelsen af angst og uro. En diffus frygt for andre. Usikkerheden skaber det depressive triste alvorlige sind. Er mere optaget af hvordan andre har det, end hvordan det selv har det. Tænker i enten eller. Nuancerne går tabt. Det handler om at overleve. er blevet frarøvet sin evne til at have det sjovt og opleve lethed og glæde.

er blevet meget selvkritisk og vender alt imod sig selv. Det giver skyldfølelse. Sker der noget godt er det heldigt, ikke dygtigt. Ser ikke egne ressourcer. skammer sig over sine vilkår og skammer sig over hvem det er. søger godkendelse og anerkendelse fra andre, selvstøtten vakler. føler sig anderledes ofte unormal.

 Prisen for denne opvækst er at have mistet den indre ro, tilliden og spontaniteten. Det livfulde sind. Hvordan kan det være at børn af misbrugere tiltrækkes af mennesker, der har brug for hjælp…

Min far “GUMS” ❤️

Min FAR❤️ 

Hvad fatter sagde og gjorde er altid det rigtige og i mit liv kan det 100% bekræftes.

Mange spørger sikkert dig selv, jamen hvorfor gjorde din far ikke noget?? Men tro mig han forsøgte mange gange at få mig til at fortælle og har efterfølgende da jeg har fået agt indsigt, kunne se han et utal af gange har rettet henvendelse til amtet at han var stærkt begymret, hvor han også har givet eksempler på hvorfor han var bekymret..  

Desværre endte det bare med hver gang kommunen tog kontakt til min mor og sagde de kom på besøg pga en anmeldelse.. flot!!! 

Når de så kom var alt jo som det skulle være og hun var pinlig ædru hver gang, nogle af gangene gættede hun desværre også det var min far og då blev straffen, jeg ikke måtte besøge ham en måned eller 2 nogle gange. Hvilket han jo ikke kunne bære da han vidste jeg blev ulykkelig.

Alligevel fortalte han aldrig det var mon. Mor der var sur, ikke en eneste gang.. Det fandt jeg selv ud af da jeg blev ældre.

Min far var en mand med et hjerte af guld og en tålmodighed længere end universet.. ligegyldigt hvor meget jeg skabte mig eller hvad jeg fandt på af ulykker for at få ham op i det røde feldt.., tog han det fuldstændigt roligt og en af de sætninger jeg husker aller bedst fra jeg var barn.. når min verden var styrtet i grus og jeg var ved at dø af kæreste sorg eller andet teenage problem sagde han altid stille og roligt “tag det nu helt roligt lille skat det ordner sig igen” grrrrrrt what her var jeg ved at dø og så tog han det bar hel roligt.. 

Dengang kunne jeg blive helt elektrisk over de ord, men for pokker ville give guld og min højre arm i dag for at høre ham dige det igen. 

Hos min far var der masser af ro, rummelighed og kontinuitet hver gang fx læste han hver aften godnat historie, noget min mor ALDRIG har gjort en eneste gang. Hos far var der altid plads til at lytte lege og være tilstede for mon skyld.. 

Elsker ham højt og savner ham hver evig eneste dag af mit liv ❤️

Bedstefar

 bedste i verden i min barndom, var også min bedstefar.

Bedstefar med lille mig på armen

Mærkeligt nok ved vi faktisk ikke ret meget om min mors side af familien, men min bedstefar ham havde jeg tæt forhold til både i barndommen og i teenage årene og har alle dage været fars og bedstefar’s pige elskede og forgude dem begge.. 

Men alligevel skulle det vise sig min mors side var meget mere rodet end hvad vi allerede kendte til. Min rigtig mormor drak desværre også sig selv ihjel da jeg ikke bar ret gammel.. husker svagt at hun var med til mim lillesøster’s dåb da jeg var 5år og derefter må hun være gået bort, for efter dette husker jeg ikke mere om hende. 

Ved min mor tog selv til Sønderjylland da hun døde og begravede hende samt ryddede hendes ting.

En af de ting der undre os meget måske ikke at vi ikke kom med til begravelse, for det var vi jo for små til. Men har flere gange spurgt min mor hvor hun lå begravet uden hun hat ville svare på dette. Og den dag vi skulle rydde min mors lejlighed var der ikke så meget et eneste tegn eller ting fra min mormor af og min søster og jeg har siden tit tænkt over, gad vide om hun har ryddet det hele dengang og smidt det ud? Det finder vi nok aldrig ud af..

Men da jeg startede på sosu uddannelsen, kom jeg jo i praktisk i hjemmeplejen og skal ellers love for det blevet en periode der gav rigtig mange svar omkring min mormor og bedstefars liv. Da borgerne først fandt ud af hvem jeg var. Min bedre kammerats farmor havde jeg bla og hun fortalte de havde boet over deres slagter forretning i kruså og efter min bedstefar og mormor var blevet skilt gik det kun en vej med min mormor.. som denne stampe sagde så havde hun været oppe en dag efter nogle måneder for st se til min mormor som altid havde været en flot og fin dame, havde hun chokeret set hele hendes liv og lejligheden sejlede.. hun var ulykkelig da men jo ikke blev skille dengang havde hendes famile frastødt hende.. 

Hvorfor føler man altid hvis det hele ikke ser perfekt ud. så fejler man som forældre.. Især når ens baggrund har været ustabil

underlig tanke. Men det har klart sin grobund tilbage fra barndommen og det man startede, med at blive lært som barn. I et hjem hvor der skulle se perfekt ud. For de grimme sider ikke stak frem.

Ikke engang så meget som et hårstrå sad forkert på hunden 

 

 

Ja i rigtig mange år var alt og jeg mener virkelig ALT I MIT HJEM FULDSTÆNDIG PERFEKT OG SKINDENDE! Forstod ikke selv hvorfor jeg havde det sådan før mange år senere hos psykologen. Det gik det pludseligt op for mig hvad grunden til jeg ikke følte mig særlig godt tilpas hvis ikke mit hjem så perfekt ud og ikke rodede nogle steder..

Hvis der ind imellem var rodet eller lidt beskidt kom der ingen ind overhoved, om det så var min aller nærmeste familie blev de sendt væk igen. Og jeg kunne bruge ufattelig mange kræfter på at være bund ulykkelig hvis noget keg havde arrangeret slog fejl eller der skete noget uventet. Det kunne ødelægge mig i flere dage uden jeg vidste hvorfor jeg tog sådan på vej over det..

Min søster husker især engang hun ville gøre mig glad, og hang mit vasketøj op for mig og det eneste jeg sagde var jeg blev tosset over hun havde gjort det forkert .. 

Det skære mig dybt i hjertet i dag når hun fortæller hvor ked af det hun blev og hun jo bare ville hjælpe mig. 

Først da min psykolog en dag spurgte mig hvordan var det egentlig hjemme hos jer, da din mor drak?? 

Uha sagde jeg der var altid opryddet og pinligt rent over alt og hvis det kom nogen, havde vi børn fra helt små lært hurtigt at få styr på hele hytten så der ikke var noget at sætte en finger på.. 

Hold da op det har da også været noget af en byrde og et kæmpe ansvar for små børn, der egentlig bør lege og hygge sig. Og ja tak lige i det sekund gik det pludseligt op for mig, hvorfor jeg ikke kunne rumme uanmeldt besøg eller hvor alt altid skulle se så fint og flot ud..

Jeg havde aldrig lært andet end at så det ikke ordenligt ud i hjemme kunne det betyde fare, uden at vide hvilken fare da jeg jo har været for lille til at forstå det da jeg var barn.

Vigtigt at turde stole på andre mennesker igen, også selv om du er blevet svigtet af den eneste i hele din verden som aldrig burde svigte dig.. #MOR

Hvorfor er tillid så stor en del af os mennesker?? Og hvordan lære man atter at stole på andre igen, når en mor der er hele grund fundamentet for opbyggelsen af et barn tillid til andre og verden generelt. Svigter gang på gang eller afviser dig??

Jeg har altid syntes min far var skide irreterende og træls, når han sagde det er bare så vigtigt man tør stole på andre mennesker igen.. Man skal nødvendigvis ikke stole på den der har svigtet en gang. Men udeluk aldrig alle andre for det gennem tillid og respekt for andre mennesker du kommer frem af i dit liv.. 

Hvilket jeg selvfølgelig godt kan se hvad hans mening i de ord er i dag. Vi er nød til at have tillid til at andre mennesker er til at stole på og regne med, for det noget vi bruger i alt hvad vi foretager os fx under uddannelse, i jobbet eller som selvstændig for at kunne komme igang med noget har vi alle brug for de her nøgle personer som vi skal have tillid til for at man kan komme frem af..