Børn af alkoholiker

Hvordan er det at leve med en alkoholiker, hvad kan det have af konsekvenser.Hvordan kan man komme videre i sit live?     

 Husker tydeligt da min mor blev mere ligeglad, med om folk vidste noget om hendes misbrug og hun både tog afsted til forældre møde og skole arrangementer. 

Hun faldt i søvn og var ved at vælte af stole. Og da vi skulle hjem kunne hun ikke finde balancen og svejede lidt frem og tilbage inden hun genvandt den. 

Det var så pinligt og da de andre elever først havde set hende i den tilstand, gav det anledning til mange ondsindet drilleri af både mim lillesøster og mig. Min søster fandt hurtig ud af at sige det til mig eller mim bedste veninde, så vi kunne hjælpe hende. Men stadigvæk var det ikke sjovt hele byen gik og snakkede om en, eller gik og viskede om os når de mødte os på gaden. 

Det har gjort jeg i dag er meget tilbage holdende over for nye mennesker og har alle antenner ude og ser folk an inden jeg opføre mig som mig selv, det er også rigtig trættende at være i selvskab med nogen jeg ikke kende. Pga jeg anstrenger mig sådan, for fange alle signaler hvad andre udsender. Og så har jeg haft rigtig svært ved at sige fra overfor andre mennesker og svært ved at bede om hjælp af andre.

Men der hvor jeg ved jeg kan bruge det som noget positivt i dag er i mit arbejde, det er let for mig at komme i dialog med folk i de hjem hvor der evt er et misbrug eller andet der belaster hjemmet. 

Noget af det der har hjulpet mig aller mest i st arbejde med mig selv og min fortid er disse ting og nr 1 er psykologen, nr 2 er at give foredrag Fra da jeg var barn til andre og nr3 er så at jeg er kommet ud at arbejde med andre mennesker. 

Og så har jeg lavet noget så generelt som et målsætningens skema med dele mål, og det har jeg bare taget frem af og til hvor jeg har set på det. Dette har givet mig en større motivation til at opnå de mål jeg havde.

Det kam være stor forskel på hvordan man bedst kommer videre men i de, fleste  tilfælde kræver det en eller anden form for professionel hjælp også. Ville ønske jeg selv havde sagt ja til det noget tidligere i mit liv. Da min far og stedmor foreslog det. Men dengang ville jeg ikke høre tale om det. 
Det var først da jeg for anden gang var blevet overfaldet på mit arbejde på tanken. Firmaet besluttede at det skulle jeg afsted til at det blev faktisk åbningen for alt det jeg havde gået og gemt på, i alle årene.

Han boede med liget af min mor i måneder.

Politiet kom efter dna, da min mor havde været død i længere tid og hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden, i månederne efter sammen med hendes lig.

Har siden min mor valgte sin kæreste godt været klar over hun ikke ville få et langt liv. Så da der to år efter min fars død stod to meget beklemte betjente udenfor min dør, sagde jeg selv er det min mor? Og de nikkede kort og kondolerede, de spurgte så om jeg ville afgive dna prøve da hun havde været død i noget tid og hun var helt mummifiseret. Ok er selv i plejen så kunne godt regne ud det var måneder der var tale om før hun ville nå det stadie.
Spurgte betjentene om det var naturligt eller om det endelig var lykkes hendes kæreste at tage livet af hende. Begge betjente blev helt forfærdet, som havde jeg taget dem i noget kriminelt.
Så fortæller den ene betjent at det er faktisk underboen der har ringet pga hun ikke havde set min mor længe men kun hendes kæreste. Og han lukkede ikke op.

De køre så ud til min mor, men der bliver ikke åbnet. Betjentene kan høre hendes kæreste i lejligheden og der kommer en virkelig grim lugt fra lejligheden. Så de sparker til sidst døren op og finder hendes kæreste i stuen og soveværelset finder de min mor død ved siden af hendes seng.
Hendes kæreste kommer med forklaringen at han troede hun sov.
Hvad fanden sker der, der sku da ingen mennesker ved sine fulde 5 der vil tro på den historie, mem det viste sig at de havde løsladt hendes kæreste igen da de ingen beviser havde, men min mor var sendt til obduktion i København ved rets medicinsk.

Da vi så kommer over for at skal finde ud af hvor meget der skal ryddes og gøres ved lejligheden. Har de ikke gjort rent der hvor min mor havde lagt og hele omridset af hendes krop kunne ses på soveværelses gulvet og lugten i lejligheden den glemmer jeg aldrig, det er den værste lugt jeg har mødt i mit liv.
Da politiet ikke mente der var bevis hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden  i længere tid og de derfor havde lader ham gå igen. Kendte jeg min mor så godt at hun ville ikke lade breve ligge uåbnet i flere dage og fandt med det samme hendes skuffe med post og hendes hævekort i hvor vi kunne se på hendes kontoudtog, hun ikke havde rørt sin konto siden den 16 december. Og vi var på det tidspunkt først i marts måned. Nævnte det til politiet da vi hentede hendes personlige ejendele og døds attesten og spurgte dem om de regnede med hendes post selv var løbet op i skuffen, nede fra postkassen hele januar og februar?
Men hun siger så at nu havde de jo tit været ude at skille de to af og de altså havde et mord i tusind års skoven på nogle andre borgerlige mennesker.

Kan godt være jeg ikke talte med hende da hun havde valgt ham og ikke os. Men jeg er stadigvæk min mors barn. Og er udemærket klar over hun levede et elendigt liv. Hun trængte til at få fred i sindet.. Men der er fandme ingen der uanset hvad de har gjort fortjener at ligge død på den måde eller blive slået ihjel af andre hvis det viste sig det var tilfældet når hun var blevet obduceret..
men desværre var hun så mumifiseret sagde retsmedicineren da han ringede at det bliver man kun ved meget høj varme eller efter et halv år.. altså manden havde også været inde og skrue op for alt varme på fuld styrke mens hun lå død.
Men desværre kunne politiet ikke flnde ham igen da de ville afhøre ham igen efter hendes obduktion, så det vil nok forblive et ubesværet spørgsmål for os alle.

Mig

Læs hele min barndom i bogen “EN BARNDOM UDEN AT VÆRE BARN”

Lidt at tænke over!!! I dag fik jeg en historie fra en farmors og en andens famile’s syn på at være alene med to små børn.

JA NOGLE GANGE KAN MAN BLIVE OVERRASKET OVER AT HØRE HVORDAN ANDRE FAMILIER I SAMME SITUARTION TACKLER HVERDAGEN..

Dette beskriver meget rigtigt hvordan man selv kan have det

I mit job som sosu assistent kommer jeg ud i mange hjem og mange borgere fortæller gerne lidt om dem selv og deres livs historie. 

I dag kommer jeg ud til en borger hvor jeg kun, har været en enkelt gang tidligere.. virkelig sød dame, hun har fortalt mig tidligere hun har passet børn det meste af sit liv og langt op i årene.

I dag da jeg så hjælper hende med nogle opgaver i hjemmet, fortæller hum så hun har passet svigerdatter børn, efter hendes søn var gået bort, for eller kan man da ikke få en hverdag til at køre rundt med to små børn på 1 & 2 år, hvis man er alene. “Jeg tænkte kan man ikke?” 

Og som havde hun læst mine tanker forsatte hun, jo hvis du vil køre et menneske i sænk på et tidspunkt, så lader man være at hjælpe.. Men helt ærligt så ville jeg skamme mig hvis ikke jeg havde hjulpet. Det jo vores pligt som  bedsteforældre at hjælpe næste generation godt på vej enten på den ene eller den anden måde, hvordan skal vi ellers kunne regne med der er nogle som er i stand til at passe på os når vi ikke selv kan mere, hvis vi lader vores efterkommere sejle for dem selv uden hjælp og støtte..

Derefter så hun op på mig og spurgte så, hvor gamle er dine børn så?? Jaa det er sørme 1,5 og 2,5 år smilede.. Neeej jamen dog så har du sandelig også nok dit at se til da når du også arbejder. Ja sagde jeg det kan være drøjt men sådan er det jo sagde jeg og smilede uden at nævne jeg, faktisk også er alene om opgaven.. 

Men må godt nok sige jeg er virkelig imponeret over sådan en lille kone, det selv har været igennem en kæmpe sorg og var blevet alene også. At hun tager som sin opgave at få sin søn familie til at fungerer efter hans bortgang.. og enda tog det som om at sådan gjorde man altså som om det var en usynlig lov i alm god skik og etik.

Må indrømme mit hoved var ret fyldt da jeg gik og hun har været i mine tanker mange gange i løbet af dagen i dag. Især fordi jeg jo godt ved at jeg selv køre i overhalingsbanen for fuld kraft..

Her er det også kun mig der skal tage til alle ting med ungerne og mig der passer dem når de er syge, og når jeg selv er syg, så er det sku bare tja ærgeligt.. det kommer ikke nogen oh siger tag du en dag på sofaen så du kan blive rask., 

Jeg har sagt mange gange at det vil ikke holde ret meget længere uden nogen har tilbudt at træde til, så acceptere man det jo bare og knokler videre. Og mere tænker man ikke over det sikkert før det jo nok går galt eller at man møder en ældre generation som jeg har gjort i dag..