Hadet til min mor og hendes livstil, var ikke så stort jeg ikke stadig, ville ønske hun havde været i mit liv endnu som en rigtig mor.
Men må indrømme, jeg af og til har været så gal på hende. Fordi hun var så underlig når hun drak, at det også var tydeligt for alle og enhver omkring os. At der var noget galt.
Min søster og jeg har virkelig haft en del oplevelser som står brændt ind i hukommelsen som smeden brændemærker hesten.
- Jeg har fx stået med hele min søsters klasse hjemme i stuen, efter skole hvor hun var så plakat fuld, at hun ikke længere kunne stå på benene. Hvordan vi kom gennem hendes dag ved jeg ikke. Tror vi var omkring 7 og 11 år dengang.
- Hun dukkede altid op fuld til alle arrangementerne på skolen, enten væltede hun rundt eller også faldt hun i søvn, flere gange pissede hun i bukserne.
- Hun havde tit blå øjne eller andre synlige mærker efter deres skænderier, og de sidste år dækkede hun dem ikke til når hun gik ud af døren..
- Jeg har oplevet hun havde glemt det var søndag og min far kom hjem med mig den dag. Men han tog heldigvis mig med hjem igen, da det gik op for ham hun var taget på druk et sted.
Men stadigvæk var hun min mor og jeg havde et stort ønske om at, hun ville rette sig en dag. Så hun blev en helt almindelig mor, som alle andres mødre. Først den dag vi blev tvangsfjernet i årene efter gik det op for mig at dette vil aldrig komme til at ske mere
