ALKOHOL OG DANSKERNE.

 

Fakta om alkohol.

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og er en medvirkende årsag til danskernes relativt lave middellevetid sammenlignet med andre lande. 

Skader på rigtigt mange andre måder, bare det at pårvirke sin familie eller nærmeste.

Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Alkohol er endvidere skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord samt for tidlig død. Alkohol er også relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.

I tillæg hertil er højt alkoholforbrug forbundet med en række socioøkonomiske, sociale og psykiske konsekvenser, fx i form af svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, involvering i slagsmål, konflikter og fortrudte handlinger.

DETTE ER FRA SUNDHEDSTYRRELSENS HJEMMESIDE. DE NYESTE TAL I DANMARK

Opdateret 01 JUN 2023

De vigtigte tal om alkohol

Danskere med alkoholproblemer

Cirka 402.000 danskere har tegn på moderate alkoholproblemer

67.000 danskere har tegn på svære alkoholproblemer

Danskere i alkoholbehandling

I 2022 var cirka 25.000 danskere i offentligt finansieret alkoholbehandling.

Danskere der drikker alkohol

Det seneste år:

85 % af personer +16 år har drukket alkohol

88 % mænd og 82 % kvinder har drukket alkohol

Mere end 10 genstande om ugen

16 % af voksne danskere drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge (18 % i 2017).

Flere mænd end kvinder drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge (23 % mænd og 9 % kvinder).

Mere end fem genstande ved samme lejlighed

9 % af voksne danskere drikker ugentligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (11 % i 2017)

Andelen af mænd, der ugentligt rusdrikker, er også større blandt mænd end blandt kvinder (13 % mænd og 5 % kvinder).

Børn i familier med alkoholproblemer

9% af alle børn i Danmark har mindst en forælder med tegn på alkoholproblemer

1,5 % af alle børn har mindst en forælder med tegn på svære alkoholproblemer, hvilket svarer til 109.000 børn.

Unges forbrug af alkohol

I 2022 var der 22 % af de 15-årige piger og 27 % af de 15- årige drenge, som drakalkohol ugentligt. En tilsvarende udvikling ses for fuldskab, og i 2022 er der 44 % af pigerne og 48 % af drengene i 9. klasse, som har prøvet at være fulde mindst to gange.

Målt ved binge-drinking, fuldskab og mængden af alkohol, der bliver drukket, har danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande.

Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.

59 % af de 15-25-årige har været udsat for drikkepres af deres venner.

24 % af 16-24-årige mænd og 14 % af 16-24-årige kvinder drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge.

20 % af de 16-24-årige mænd og 13 % af de 16-24-årige kvinder drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed ugentligt.

Tal fra 2022

At være enlig mor.

Det er ikke altid det nemmeste, at skulle være alene om alting. I og for sig nemt nok at være der for sine børn. Men der mange beslutninger at skulle forholde sig. Tit også det at det skal jo gerne være den helt rigtige man tager. Det der ikke altid er en at vende tingene med. Kan næsten få en til at føle sig som en selv talende robot, når man vender det i hoved 🤣🤣

Bedste  tid på dagen hygge..

Ja at der ikke er nogle støttede fædre, eller deltagende fædre. Går bare tingene endnu hårdere når man har børn. For hvem skal tage beslutningen det skal mor!! Og hvis ikke det er den rigtige hvem står så med balladen. Ja det gør mor!! Hvem skal kæmpe for alt hvad man gerne vil sine børn for de bedste forudsætninger. Det skal mor!! Når noget så ikke lykkes på bedste vis, så det sjovt nok også mor der står med hele skrældet. Det sjovt nok aldrig nogle der vender sig om, og siger jamen hvor fanden er far henne? Hvorfor tager han ikke sin del af opgaven? Eller sin del af ansvaret? Det fint nok man piver over ikke måtte se sine børn. Men det sgu for let at pive over, noget man ikke engang kan tage et reelt ansvar for at overholde de pligter der nu med høre til det. Der har mange fædre det sgu for nemt i dag i forhold til at have børn. 

Om de er ønsket. Eller ej så er det jo nu engang sådan det er når de er her. Kvinderne for heller ikke lov selv at bestemme. Desværre. For er du over de 12 uger sidder der altså nogle vildt fremmed mennesker og skal bestemme hvad du for lov til og hvordan din fremtid se ud. Afgør de at den fremtid ser god og fin ud, så faltisk ligeglad med dine planer eller drømme. Så har du bare at gøre dig klar på at blive mor. Eller vælge at bort adoptere. Hvilket er fuldstændig vanvittigt tanke for at menneske, der har gået med barnet så længe og født det. Hvis ikke det er noget der har været i tankerne i forvejen. 

Skabte covid-19 flere belastninger for folk..

Det er der vist ingen tvivl om den gjorde. Ikke alene bare som sygdom. Men bestemt også hos mange som i forvejen var ensomme. Og hos børne familien, der pludselig skulle holde ud at være sammen 24/7 i uger.

Der kan man sige jeg nok selv var en af dem der var heldig og i forvejen var, vant til at være alene om begge børn. Så for os ændrede det ikke ret meget, på vores hverdag. Men kunne høre for, kollegaer og se folk på nettet. Der gik ikke mere end 4-5 dage så var mange begyndt at blive frustreret. Fordi de skulle alt med børnene selv, samtidig med de skulle arbejde. Og børn som mange ved har brug for at komme ud og bruge, deres energi. Og flere og flere skrev om de havde børn løbende på væggene og forældrene var ved at æde hinanden fordi de, heller ikke var vant til at være sammen hele døgnet.

Men ikke alene, familien havde det svært under covid-19. Vi så det også i mit arbejde i hjemmeplejen. Mange ældre var i forvejen ensomme og den eneste kontakt, var os og den lille indkøbs tur de måske kunne gå på. Det oplevede vi at en del faldte i alkohol når de kedede sig og stor del af dem vi havde knoklet for at få afrust røg lige direkte retur der i. Det var vanvittigt hårdt at se på, så mange menneske blev påvirket og hjem blive ødelagt af de blev spærret inde. Uden vi i starten ag covid-19 kunnne gøre noget. Der kendte ingen konsekvenser af sygdomme. Så ingen turde sige eller foreslå noget til folk. Som fx at gå en tur fordi det var så nyt og ukendt. Så jeg er helt klart overbevist,  om covid-19 skabte mange flere alkoholikere for samfundets. Ikke alene bare i Danmark. Men hele verden over, især fordi alkohol jo er lovligt, og der er en helt normalitet eller, var det dengang. Det var ikke nogen der så skævt på nogle fordi drak en lille en dagligt, eller var fuld selv om du passede dine børn. Gudskelov er den tilgang ændret i dag. Men det fik mange til at falde i unden covid-19 når det var let tilgængelig også.

Selv forkælelse i kulden.

Kan godt mærke. De dage her hvor jeg, har haft tid til mig selv, både mentalt og psykisk. At det er rigtigt vigtigt vi også husker at, være gode ved os selv. For at være den bedste udgave af sig selv, både over for en selv men bestemt. Også over for dem der er nære og vores omgivelser.

 

Det er intet bedre end et dejligt varmt bade, med en lækker velduftende body shampoo. Det kan virkeig noget, for både en krop men sandelig også for ens egen velvære følelse og der elsker jeg bare BIOTHERM produkter. 

Så efter en tur ude i den kolde luft med hunden, så er det virkelig skønt at komme ind i et varmt bad.

Det er faktisk først, nu hvor der er kommet rigtigt ro på det hele. Med boligen, uddannelse og pigernes daglig dag, at jeg kan mærke jeg ikke har været alt for god ved mig selv. Har haft det med at hoppr i det hurtige bad, for inden længe kaldte en af pigerne,  springe måltiderne over for, så kunne jec nå at få, lavet noget i den tid jeg brugte på at spise. Så kunne jeg spise når de som, selv om der vidste jeg godt jeg ikke ville få gjort for var som regel så træt, at jeg selv faldt i søvn når de sov. Så husk at trods jres travle dage med børn., mand, hjem og arbejde at passe jer selv og kroppen.

Gør livets hårde kampe, en stærkere??

Har vi børn, der har haft modgang allerede fra barndommens, belastninger i hjemmet. En bedre evne til at finde overlevelses strategier og kan klere mere modatand end børn, der f.eks kommer fra et hjem fyldt med kærlighed og omsorg.

Ja det kan man vel på sin vise næsten se på både, de børn og voksne. Som er opvokset med alkoholmisbrug. Men vi er, så efter hvad jeg har erfaret til gengæld, dårlige til at mærke efter i os selv. Og vælter som regel med et kæmpe brug af alle de belastning og fordi, vi konstant har alle antenner og følere ude. Køre vi tit i overhalings banen og helst mere, end det tilladt Som en skrev til mig, så kunne børn fra et hjem med kærlighed og omsorg vælte. Med lige så stort et brag, som et barn der kom med meget modstand imod sig. Det er en meget hårdfin balance at skulle gøre sine børn klar til at møde den store verden derude. 

Og det er uden tvivl min opfattelse og holdning. At kærlighed og teyghed giver stadigvæk et barn, de bedste forudsætninger for at komme igennem live, og skabe sig en tilværelse hvor de er lykkelige i. Når det så er sagt, så mister man også hurtigt respekt også selv om, du kun er et barn. Når du finder ud af, du ikke kan regne med den forældre, de lyver tit og lover ofte. Men det har de glemt når de står op, dagen efter. Så er de mere opfarende, råbene og då husker jeg heller, aldrig rigtigt at vi havde den der nærhed og varme, med knus og kram. Da jeg boede hos min mor. Og mærkede næsten ikke at ofte gav os en røvfuld, for det rørte mig ikke hvor sur eller skuffet hun, var over mig. For vidste alligevel aldrig hvor jeg havde hende eller hvad vi kom hjem til.

Til gengæld, var der masser af varme, nærhed og knus hjemme hos min far. Tog lige lidt tid inden jeg ikke, forskrækket eller stivnede som en ispind, når jeg fik et knus eller kram. Har heller aldrig en eneate gang, oplevet at min far løj for mig eller ikke var der hvor han havde lovet at være. Det var rigtigt rart, at jeg havde alt den forudsigelighed hos min far. Hvilket også gjorde jeg blev hurtigt mere rolig og afslappet. Men ikke mindst havde/har jeg stadigvæk en kæmpe respekt for min far og den person han var. Der vil være enormt stor forskel på om det var min far, der bed mig rydde op eller min mor. På en dag hvor jeg egentligt ikke gad. Ville jeg hos far gøre det, uden en mine og hos min mor ville jeg nok skride eller fx rydde det hele sammen i en bunke på bordet. For hva betød det. Hun gav os sikkert en røvfuld alligevel senere i dag af en eller anden grund vi ikke selv havde forstået.

Kan mærke min krop den har godt af det.

Alene hjemme resten af ugen. Selv om jeg savner dem. Så kan jeg mærke min krop for det bedre af at få lov at lade op. Det nok først når du mærker følgerne af aldrig holde fri, at vi mennesker helt tror på at kan kroppen ikke klare.

I mange år, har jeg levet under mit eget indre press for prestige og anerkendelse. HVORFOR!?

Der er aldrig nogle af mine forældre der har presset mig. Men når du ikke føler dig accepteret, af en af dine primær omsorgspersoner, for til sidst at blive helt valgt fra denne person. Så kan næsten ikke andet end at gå i en evig angst, for ikke gøre tingene godt nok. Så alle andre også vælger dig fra.

Det har været noget af en proces, at skulle indse at det havde følger min mor. Valgte at sige hun valgte sin kæreste, frem for sine børn. Og når det så er sagt, så er det kun en bitte smule af det. Fordi arbejdet med at ændre alt det i ens adfærd og tanker om sig selv, er et kæmpe arbejde, og jeg tror ikke det, er noget et menneske kan gøre selv eller uden, at have en professionel til at hjælpe en igennem.

Noget af det sværeste, jeg har kæmpet med. Er at sige nej til andre. Hader at skuffe andre mennesker. Og hader jeg kan ikke holde ud, ikke at overholde aftaler. Sagde andre til mig, det kan du ikke finde ud af eller det måske sværere for dig at gøre. Så blikkede der røde lamper i mit hoved. For hader forhindringer. Det findes nærmest ikke i min verden. Der er kun udfordringer. Men det er faktisk ikke mig, der skal tage alle forhindringerne op ved i dag. Men sådan var det ikke før. For sagde andre sådan til mig greb jeg bolden og knoklede løs, til jeg havde løst det. Om det var arbejdsmæssigt eller privat. 

Så da en faglig professionel, en dag sagde til mig. Dit hårdt at have et barn alene. Du har to, plus den ene har nogle udfordringer på det sproglige og du har stort set ikke været alene, uden dine børn siden den store kom til verden for fire år siden. Hvornår lader du kroppen om.  Dengang var børnen 3 og 4 år. Der fløj det gennem mit hoved at det kunne jeg fandme sagtens, og lyttede kun med et halvt øre til resten. Så hvad jeg ikke fik med var. At du ikke nogen dårlig forældre for at have brug for en fri dag. Alle har af nødvendighed for at overleve brug for at få slappet af, sovet, spist og plejet sig selv. For det blev pludselig her 2 år efter noget, min krop blev ved med at prøve at slå igennem. Ved mig på forskellige måder. Ind til den væltede mig helt og aldeles, fordi jeg ikke indså de små hint den gav. Så må jeg indrømme kroppen den vinder faktisk altid, den er stærkere end dig og det den der bestemmer hvad vi kan og ikke kan.

Derfor ser jeg min krop som en jeg skal arbejde, sammen med for at alt andet fungerer. For det er faktisk pisse vigtigt. Du husker at slå fra, lade op og sørge for din egen velvære. I dag ved jeg at der er noget som hedder stress og det rammer også mig. Jeg behøver ikke være den bedste til alt for være god nok. Ikke alle mennesker behøver kunne lide mig, for det der andre der kan. Så jeg bliver aldrig valgt så meget fra jeg står alene. Det er vigtigt at når kroppen eller hoved, siger det kan ikke være flere opgaver lige nu. Så er det i orden at jeg siger nej. For jeg skal passe på mig selv. Fordi så kan jeg det jeg gerne vil. Som nr et er at være den bedste mor for mine børn og så tager jeg ikke de bedste beslutninger. Istedet for u overvejet hurtige beslutninger.