googlefc.controlledMessagingFunction En belastet barndom: Livets rejse

Min bog

Viser opslag med etiketten Livets rejse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livets rejse. Vis alle opslag

fredag den 13. december 2019

Kærligheden til alkohol var størst

Alkohol du stjal vores mors kærlighed fra os!!!

Mor og mig på dammen i padborg


Det er ikke fordi jeg ikke selv elsker min mor, for det gør jeg meget højt enda.. Jeg kan mindes jeg elskede som barn, når hun var flad af grin over noget, så kunne man ikke andet end grine selv af i dage ærre har jeg ikke ret mange gode minder fra hende og mig af, da alkoholden allerede tidligt har haft taget hendes opmærksomhed og stjålet hendes kærlighed mere og mere som årene gik.. 

Jeg har også senere fået fortalt af vores gamle nabo i padborg, det var allerede galt med alkoholden da vi stadigvæk boede i padborg også og der har jeg været 3-4 år.. og når det var for slemt gik jeg ind til vores naboer dengang og gemte mig hos dem.

Men jeg var samtidig også altid på vagt og bange for hvis der nu skete min mor noget, eller hun selv fik lavet noget dumt. Så har allerede som helt lille barn følt jeg skulle passe på min mor. Og samtidig ville jeg helst flygte væk fra det hele af. 

I dag kan jeg godt se hun elskede os børn, men hun var alt for ødelagt selv tiæ at kunne give os den kærlighed børn skal have og som alkoholden fik bedre og mere fat i hende kunne hun heller ikke længere tage vare på hverken os eller sig selv. Hun var for det meste altid fuld allerede når jeg kom fra skole og så smuttede ned til hestene helst inden, hun fik nogen ideer om jeg skulle hente mere vin. Det var det værste jeg vidste og hedede når hun sagde jeg skulle.
Alle i byen vidste godt hvorfor jeg hentede det følte jeg og vidste det gav ballade om aftenen, når hun ikke kunne forklare hvad hun havde brugt pengene på og nogle gange var hun så død drukken, hun gav os børn skylden og sagde vi skulle handle og havde smidt pengene væk på vejen. Hvilket gjorde vi (JEG) fik ballade pga mim søster var jo alt for lille til at kunne passe på penge. Første gang hun gjorde det knuste hun mig fuldstændig, jeg forstod intet af hvorfor jeg fik skylden og var sikker på hun ikke elskede mig længere.  

I dag ved jeg godt at det var alkoholen der i de fleste tilfælde styrede mon mors adfærd og sind. Da hun blev mere og mere styret af alkoholen tiæ mærkede vi virkelig den grimme ansigt, som da hun valgte os fra frem for den og til sidst kunne vi gå forbi hende på gaden uden hin genkendte os. Først når vi kaldte på hende gik det op for hende og så kunne hun alligevel bytte rundt på min søster og mig.

tirsdag den 19. november 2019

Min rejse gennem livet


Først tak til jer der følger med. Med dette indlæg vil i få en hurtig bid af mit liv fra barndommen til i dag, hvor jeg er alene med to børn og starten på en ny familie.
Mine børn 
Fra socialt udsat barn til at være mor alene uden min mor og far.Hvordan gør man lige?!
Vejene har været mange og lange. Nogle måtte jeg undervejs gå tilbage af for at finde en bedre vej, der førte mig ud og væk fra den sociale arv..
Mit liv har altid været et kæmpe rod lige fra jeg husker vi flyttede til Fyn. Er født i padborg og boeder der til jeg var 4 ca så flyttede vi til Fyn. 
Min mor bygndte at drikke mere efter vi flyttede til Fyn.. Da jeg var 5 år kom min lillesøster til og jeg forgudede hende med det samme. Men hvad jeg ikke vidste var så tog min mors drikkeri for alvor til, min stedfar og hende røg oftere og oftere i totterne på hinanden. min trykke barndom var nu helt væk. Jeg skulle både passe på min mor, min lillesøster og mig selv..
Det eneste sted jeg havde fri var hos min højt elskede far i Sønderjylland lige ind til den dag tingene hjemme gik ud over min lillesøster også. Det gjorde mig nevøs ængstelig og bange for hvad jeg kom hjem til..
Men alligevel trods mange anmeldelser og politibesøg m.m. Nåede jeg at blive 12 år inden en fremmed dame fra kommunen kom og sagde du skal pakke dine ting dem du nu kan for om 1 time kommer din far og henter dig, så skal du bo ved ham..
jeg måtte ikke få min søster med trods min far forsøgt alt for vi var begge synder knust over at skulle skilles af
I dag er min lillesøster flyttet herned hvor jeg bor og har selv familie på 3 børn og en mand.
Gennem tiden har jeg været mange gange på vej i min mors fodspor med et vildt liv der blev vildere og vildere.. da min far døde var jeg 25 år og der slog virkelighedens verden mig.. jeg var nu alene. Min mor døde to år efter af sit druk men hun havde allerede 5 år tidligere fået valget mellem hendes alkohol, nye kæreste eller os børn.
Hendes svar var så vælger jeg ham. Bum slut og kontakten til hende ophørte.. vi har af og til mødt hende på gaden men hun kunne ikke genkende os eller også byttede hun om på os..
Men da mim far døde tog jeg efter nogle år i så dyb sorg, at ligegyldigheden blev min faste partner, intet rørte mig og intet var for fagligt, for vildt når jeg ikke havde noget at miste.
Ikke engang da virkelighedens verden ramte mig som et brag,. Boede dengang med min kæreste i Tyskland. Som fik en dom på 6 år og imens opdage jeg at jeg ventede mig, blev sendt til akut scanning og var 5 måneder henne, men fosteret var dødt og skulle fødes på normal vis.. Det var en hård omgang gudskelov for jeg havde en verdens klasse svigermor der bar mig gennem dette forløb.
Der efter vidste min rådgiver godt at nu skulle der ske noget og hun sendte mig ned og arbejde på plejehjemmet.. Her begyndte jeg finde min identitet igen og min hverdag havde pludselig indhold og derfor en assistent uddannelse og det blev faktisk den sidste vej ud af min mørke tunnel fra den social arv af.
Dog festede jeg stadig i de fleste weekender ind til en dag jeg tog til læge og fik besked om jeg var gravid 4 måneder henne. SHIT jeg har aldrig ville have børn da jeg altid har været bange for.
Tænk nu hvis jeg gjorde som min mor og bare skrottede mine børn!! 
Men havde ikke så meget valg så langt henne så nu var det simpelthen at tage hårdt fat i nakken på sig selv og se at få taget de sidste skridt til ag blive voksen og 100% ansvarlig
Gennemgik mange tænker, følelser og usikkerheden havde igen fået sit greb i mig.. Men heldigvis for mine nære veninder, søster og min far som er min stedfar, men han har altid hjulpet, beskyttet og været der for mig, lige så meget som min egen far. Selv efter min mor og ham gik fra hinanden har han været som en far.

Da jeg mistede min far, mistede jeg mig selv😶‍🌫️

Min far døde da jeg var omkring 25år og pludselig, blev hele mim verden flået fra hinanden. Og mit sikkerhedsnet forsvandt under mig for al...