At miste sine forældre i en tidlig alder, pludselig er man alene.

Jeg mistede både min far og næsten alt omkring ham.

dødsannonce

Det er faktisk noget af det der har været det aller sværeste i mit liv. Pludselig ikke have noget bagland eller nogen der hjælp en, hvis det gik noget galt.  Det at man ikke har nogen man kan ringe til og spørge til råds eller bede om hjælp hos. Har mange gange fået følelsen af det hele er en lang kamp for at overleve med mindst mulige men her i livet. 

Det har givet rigtig mange hårde slag og mange gange er jeg blevet påmindet om det kommer ikke nogen og hjælper dig op når du falder, eller passer på dig hvis du er syg og den sværestes var da jeg blev færdig som assistent dengang. Jeg skyndte mig bare og pakke mine ting, så jeg kunne komme afsted derfra bagefter. Alle havde deres familie eller andre nære med til afslutning, det var virkelig en hård påmindelse om man er overladt til sig selv og skulle jeg ikke tude, var jeg nød til at komme ud i en fart.

Og rigtig tit er jeg blevet mindet om de ikke er her længere af andre der tankeløst siger jamen spørg da din mor og far. “Det gør lige ondt hver gang” fordi der mærker jeg rigtig meget at de ikke er her længere. Jeg kan blive noget så irreteret på andre når de behandler deres forældre dårligt, for de skulle sku prøve selv at undvære dem, man ved aldrig hvornår de er væk. 

Uanset hvordan ens forældre har været, så det stadigvæk dit bagland og hele din identitet der pludselig forsvinder under dig og men føler sig rigtig tit rodløs eller til overs i forhold til mange andre. Som bare tager det som en selvfølge at deres forældre vil være der evigt.

Jeg har nærmest ingen fysiske minde fra hverken min mor eller far. Kort efter min fars begravelse skulle vi tage stilling til hvad vi ville have og der var allerede lagt ting frem da vi kom, kan godt se i dag som psykologen har sagt så er det fuldstændig umuligt at tænke klart på det tidpunkt og, der ville ingen datter kunne huske hverken det ene eller det andet. Det var desværre også først nogle år senere jeg kom i tanke om at han havde sku da også mange andre ting, hvor nogle af dem vi havde talt om fra jeg var barn ham og mig. Dem skulle jeg have en dag var slet ikke fremme den dag. 

Det var rigtig hårdt de næste mange år at rejse sig igen og ville sådan ønske han havde givet det fra dig han havde ønske om inden han døde.. for enden af det blev vi endte med kun at få nogle enkelte ting fra min far af mim bror og jeg.  

Han boede med liget af min mor i måneder.

Politiet kom efter dna, da min mor havde været død i længere tid og hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden, i månederne efter sammen med hendes lig.

Har siden min mor valgte sin kæreste godt været klar over hun ikke ville få et langt liv. Så da der to år efter min fars død stod to meget beklemte betjente udenfor min dør, sagde jeg selv er det min mor? Og de nikkede kort og kondolerede, de spurgte så om jeg ville afgive dna prøve da hun havde været død i noget tid og hun var helt mummifiseret. Ok er selv i plejen så kunne godt regne ud det var måneder der var tale om før hun ville nå det stadie.
Spurgte betjentene om det var naturligt eller om det endelig var lykkes hendes kæreste at tage livet af hende. Begge betjente blev helt forfærdet, som havde jeg taget dem i noget kriminelt.
Så fortæller den ene betjent at det er faktisk underboen der har ringet pga hun ikke havde set min mor længe men kun hendes kæreste. Og han lukkede ikke op.

De køre så ud til min mor, men der bliver ikke åbnet. Betjentene kan høre hendes kæreste i lejligheden og der kommer en virkelig grim lugt fra lejligheden. Så de sparker til sidst døren op og finder hendes kæreste i stuen og soveværelset finder de min mor død ved siden af hendes seng.
Hendes kæreste kommer med forklaringen at han troede hun sov.
Hvad fanden sker der, der sku da ingen mennesker ved sine fulde 5 der vil tro på den historie, mem det viste sig at de havde løsladt hendes kæreste igen da de ingen beviser havde, men min mor var sendt til obduktion i København ved rets medicinsk.

Da vi så kommer over for at skal finde ud af hvor meget der skal ryddes og gøres ved lejligheden. Har de ikke gjort rent der hvor min mor havde lagt og hele omridset af hendes krop kunne ses på soveværelses gulvet og lugten i lejligheden den glemmer jeg aldrig, det er den værste lugt jeg har mødt i mit liv.
Da politiet ikke mente der var bevis hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden  i længere tid og de derfor havde lader ham gå igen. Kendte jeg min mor så godt at hun ville ikke lade breve ligge uåbnet i flere dage og fandt med det samme hendes skuffe med post og hendes hævekort i hvor vi kunne se på hendes kontoudtog, hun ikke havde rørt sin konto siden den 16 december. Og vi var på det tidspunkt først i marts måned. Nævnte det til politiet da vi hentede hendes personlige ejendele og døds attesten og spurgte dem om de regnede med hendes post selv var løbet op i skuffen, nede fra postkassen hele januar og februar?
Men hun siger så at nu havde de jo tit været ude at skille de to af og de altså havde et mord i tusind års skoven på nogle andre borgerlige mennesker.

Kan godt være jeg ikke talte med hende da hun havde valgt ham og ikke os. Men jeg er stadigvæk min mors barn. Og er udemærket klar over hun levede et elendigt liv. Hun trængte til at få fred i sindet.. Men der er fandme ingen der uanset hvad de har gjort fortjener at ligge død på den måde eller blive slået ihjel af andre hvis det viste sig det var tilfældet når hun var blevet obduceret..
men desværre var hun så mumifiseret sagde retsmedicineren da han ringede at det bliver man kun ved meget høj varme eller efter et halv år.. altså manden havde også været inde og skrue op for alt varme på fuld styrke mens hun lå død.
Men desværre kunne politiet ikke flnde ham igen da de ville afhøre ham igen efter hendes obduktion, så det vil nok forblive et ubesværet spørgsmål for os alle.

Mig

Læs hele min barndom i bogen “EN BARNDOM UDEN AT VÆRE BARN”

At skulle føde et barn paniiiik ikke om jeg turde.

Men nu var der bare ikke så meget andet gøre da jeg allerede var over 4 måneder henne.

Men hold nu op hvor jeg frygtede det og var sikker på jeg ville besvime af de smerter det medfødte.. Men da selve dagen kom og jeg havde veer, ville jeg ikke tro på jordemor i telefonen. Var selv 100% sikker på det var plukveer, men sagde selvfølgelig jeg nok skulle komme  ud på sygehuset. 

Så jeg ringede til min søster og fik hende til at køre med mig. Og da vi nåede motorvejs nedkørslen kom den første rigtige ve, og der var jeg pludselig ikke et sekund i tvivl om at det var veer. 

Kiggede på min søster og sagde det ikke plukveer nej sagde hun helt bestemt du har veer og du skal føde.. 

Heldigvis kom vi ud i god behold på sygehuset og efter 17min kom den store af mine piger til verden. Sund og rask, så vi var hjemme igen allerede efter 5 timer.

Så da jeg ventede nr 2 snakkede de meget med mig om en planlagt hjemme fødsels da første fødsels jo var gået ret stærkt. Men det turde jeg da slet ikke havde alle mulige skræk senarier i hoved.. 

Men det skal så siges at det blev overhoved ikke tale om det blev nogen andres beslutning end den lille’s selv. 

Havde lige talt med min søster et par timer inden og sagt der skete ikke noget den dag, da Veerne kom som torden vejr fra oven og skyndte mig at ringe til sygehuset og min søster. Greb tasken og gik ud af døren og så kom der ellers bare fart på de veer og kunne godt mærke jeg kom ikke til at køre selv denne gang.. min søster kom et par min efter og spurgte et par gange om vi kunne nå det nej sagde jeg. Ambulancen blev sat til at køre for fuld udrykning men jordemor sagde allerede der i nød til at gøre klar til at føde hjemme

Så kom min søster ind kiggede skabt på mig og udbrød nu fletter du bare de ben til den ambulance kommer. Svarede det kan jeg sku da ikke og hun trak på skulderen og sagde nå ja det ku da være det virkede😂🙈

Men vi måtte klare os med jordemor i røret og det tog 7 min efter hvad hun sagde så havde jeg født og 5 min efter kom ambulancen og de kom ind og sagde er der nogen der skal føde 

Næææh svarede vi begge det har vi længe ordnet.. og så blev vi kørt på sygehuset til tjek og alt var godt og fint. 

Må tilstå havde det ikke været for mon kære søster der bare tog det hele i total stiv arm og handlede fuldstændig efter alle kunstens regler var jeg da gået fuldstændig i panik 

Verdens bedste lillesøster som jordemor ❤️

Bedstefar

 bedste i verden i min barndom, var også min bedstefar.

Bedstefar med lille mig på armen

Mærkeligt nok ved vi faktisk ikke ret meget om min mors side af familien, men min bedstefar ham havde jeg tæt forhold til både i barndommen og i teenage årene og har alle dage været fars og bedstefar’s pige elskede og forgude dem begge.. 

Men alligevel skulle det vise sig min mors side var meget mere rodet end hvad vi allerede kendte til. Min rigtig mormor drak desværre også sig selv ihjel da jeg ikke bar ret gammel.. husker svagt at hun var med til mim lillesøster’s dåb da jeg var 5år og derefter må hun være gået bort, for efter dette husker jeg ikke mere om hende. 

Ved min mor tog selv til Sønderjylland da hun døde og begravede hende samt ryddede hendes ting.

En af de ting der undre os meget måske ikke at vi ikke kom med til begravelse, for det var vi jo for små til. Men har flere gange spurgt min mor hvor hun lå begravet uden hun hat ville svare på dette. Og den dag vi skulle rydde min mors lejlighed var der ikke så meget et eneste tegn eller ting fra min mormor af og min søster og jeg har siden tit tænkt over, gad vide om hun har ryddet det hele dengang og smidt det ud? Det finder vi nok aldrig ud af..

Men da jeg startede på sosu uddannelsen, kom jeg jo i praktisk i hjemmeplejen og skal ellers love for det blevet en periode der gav rigtig mange svar omkring min mormor og bedstefars liv. Da borgerne først fandt ud af hvem jeg var. Min bedre kammerats farmor havde jeg bla og hun fortalte de havde boet over deres slagter forretning i kruså og efter min bedstefar og mormor var blevet skilt gik det kun en vej med min mormor.. som denne stampe sagde så havde hun været oppe en dag efter nogle måneder for st se til min mormor som altid havde været en flot og fin dame, havde hun chokeret set hele hendes liv og lejligheden sejlede.. hun var ulykkelig da men jo ikke blev skille dengang havde hendes famile frastødt hende..