At bryde med den socialarv.
Indhold.
1. Indledning.
2. At vokse op med alkohol i familien.
3. Bryd tabu og den social arv.
4. Adfærdsmønstre hos børn/voksne af alkoholikere.
5. Mestring og strategier.
6. Fakta og hjælp til unge.
Indledning.
Det er ikke nogen let opgave altid at bryde ud af den sociale arv, hvis man fx kommer fra et misbrugshjem med vold, alkohol og omsorgssvigt.
For hvad er rigtig og forkert, under ens opvækst har man lært alt om at tage ansvar for alle andre end en selv og ustabilitet, svigt.
Og nogle er direkte modsætning af den sociale arv fra deres barndom, hvor andre har større tendens til at gå i samme spor.
Da vi levede under disse forhold som børn. Manglede jeg virkelig noget viden om det og at nogen ville have brudt tabu, da vi har følt vi blev svigtet fra start og helt op i voksen livet.
Med denne mini bog vil jeg forsøge at give de mestrings strategier der har været en hjælp for mig fra mig og håber andre kan få gavn af dem også eller kan danne sig nogle selv ud fra dette.
Men lidt kort om mig og min opvækst i store træk. Jeg er i dag 38år har to døtre på 2 & 3 år. Jeg er født i padborg og flyttede til Munkebo på Fyn med min mor og stedfar da jeg var fyldt 4 år og året efter kom min lillesøster. Efter hendes fødsel drak min mor mere og mere. Hende og mim stedfar var tit uvenner og sloges ofte om aftenen når han kom hjem. Jeg besøgte min egen far hver anden weekend og i div ferier. Da jeg var fyldt 12 år kom der en dame fra kommunen og spurgte om jeg ville i pleje eller ned til min far at bo og det skulle jeg beslutte inden der var gået 2 timer valgte min far og min lillesøster og jeg blev splittet af, min mor hørte jeg først fra efter 2 år igen. Men. Jeg havde det godt hos min far og havde derfra en normal barndom og teenager år.
At vokse op med alkohol i familien.
Gør rigtig mange børn stadigvæk her i Danmark. Og dog er emnet meget tabu belagt, En af grundene er at man tit ikke kun udlevere misbrugeren men hele familien ved at bryde tabu og fortælle andre hvad der foregår derhjemme. Og det vil tit føles som for den anden forældre fx hvis han ikke drikker, at glansbillede af familien han har forsøgt at holde sammen på krakelere, samt skyld følelsen da man tænker, nu spørger alle sig selv hvor jeg har, været og om jeg er ligeglad.. men sandheden er at den anden forældre ofte prøver på, at hjælpe og holde sammen på alt om misbrugeren. Denne forældre som, man også kalder medmisbruger. Er at de ofte er, ude af stand til at se hvor meget skade de gør, for den øvrige familie. Eller også er det familie medlemmer, der ikke vil blande sig pga de er bange for konsekvensen af, hvad der sker, hvis at de går ind i misbrugerens liv og blander sig.
At være barn af alkoholikere har ofte mange konsekvenser helt op i det voksne liv, nogle mennesker slipper aldrig af med de psykiske skader, de har fået i barndommen og andre er i stand til selv at hele sig ud af dem. Og få skabt et godt liv som voksen. Så er der også nogle der ikke kan komme ud af det, uden at de for professionel hjælp til dette.Det kommer rigtig meget an på hvilket forsvars mekanismer og hvilken mestrings strategier man har lært sig i barndommen i de forskellige situationer. De typiske behandlings krav, af de voksne børn af alkoholikere har oftest vist sig at være.
• Hjælpes ud af taburiseringen og forstå at de er ikke alene.
• Støttes i at erkende og udtrykke følelser som skam, skyld og vrede.
• Finde sin egen identitet og tage ansvar for eget liv.
• Læres at sætte grænser for andre. Evne at sige til og fra.
• Lære at opbygge selvværd.
• Støtte til at rette op på uddannelsesniveau og sit arbejde.
• Ofte omfattes det også misbrugsbehandling.
Faktorer der forhøjer barnets risiko for misbrug er.
- Omsorgssvigt lavt selvværd grundlagt i barndommen.
- Miljøbarnets indlæring af handlemønstre.
- Arv genetisk tilbøjelighed til misbrug
Bryd tabu og den sociale arv.
At bryde med tabu og åbne op er enormt svært for rigtig mange der er vokset op i hjem hvor alt har ser glansbillede ud ud af til men været kaos inden for de fire vægge i familien. Mange har allerede tidligt i barndommen fået besked om at det der sker i hjemmet taler man ikke om.
Det er desværre i dag meget tabuiseret emne og også et meget svært emne at tale om, det er svært for andre at tale om da de tit føler at de stikke næsen i andres private liv. Men der er faktisk rigtig mange i samme situation herhjemme i Danmark og det hjælper enormt meget at fortælle sim historie og opleve man ikke er den eneste der har haft sådan en barndom. Det kan også være en del af ens helings proces at fortælle om sin svære barndom via fx foredrag eller skrive en bog og mange andre måder.
At bryde den sociale arv er en længere proces at arbejde sig igennem, for nogle hvis ikke man kender til andet eller kender anden adfærdsmønstre slæber man dem tit med sig hjemmefra og de reaktioner man har på forskellige udfordringer, igennem livet, har man ofte en højere tendens til at falde i et misbrug som en forældre også hat gjort det. Men det vigtigt at forstå den sociale arv er ikke genetisk disponeret men en adfærds mønster. Derfor også kaldet at være en mønsterbryder og det er set mennesker med flere generationer forinden som misbrugere bryde ud af det mønster og skabe sig et godt og velfungerende liv uden misbrug i det. Men man møder ofte rigtig tit folk især fra den offentlige sektor hvor det egentlig er fagfolk der er, med et stempel i hånden, hvor der tit bliver brugt vendingen den sociale arv og der er desværre en tendens til at stemple børn af misbrugere lidt for hurtigt med deres stempel. Dette skal man virkelig kunne lade vandre gennem ørene som vand. Er selv sosu uddannet og på assistenten da vores lære, for nok 117 gang stod og sagde at når mor og far drak så måtte næste generation jo også gøre det pga den sociale arv. Blev det mig selv for meget og da ingen kendte min baggrund bremsede jeg hende og sagde fortalte at det er ikke entydigt med man selv er misbruger pga ens forældre og bedste forældre har været det. Og der måtte hun jo give mig ret o at det er langt fra tilfældet. Det er hårdt at skulle kæmpe med dette stempel løbene efter sig konstant og ser det også tit ude i mit job at man er rigtig godt til at stemple folk til at misbrugere både af alkohol og piller. Og man hjælper faktisk så godt som ingen mennesker ved at afholde sig ved at rende bagefter dem med et stempel i hånden.
Adfærdsmønstre hos børn/voksne af alkoholikere.
Man oplever mange gange at børn og voksne har nogle bestemte adfærdsmønstre, når de er vokset op med en forældre der har drukket i deres barndom. Nogle er gode til selv at rette dem efterhånden som de bliver ældre og tilpasser sig de normale mønstre helt af dem selv. Men andre har brug for hjælp til dette og andre igen har brug for hjælp til både at indse dem og til at ændre dem. Nogle af de skader der ses i deres adfærd som er vigtige st få genoprette er.
• At gætte sig til hvad normal adfærd er.
• Har svært ved at gennemføre et projekt inden et nyt påbegyndes.
• At lyve selv om sandheden ville være lige så nem at sige.
• At være nådesløs selvkritisk.
• Har svært ved at more sig.
• Tager sig selv meget højtideligt.
• Har problemer med nære forhold.
• Overreagere på ændringer de ikke selv har kontrol med.
• Søger konstant accept.
• Føler sig ofte anderledes.
• Er overansvarlig eller uansvarlig.
• Er loyal lang ud over det rimelige.
• Er impulsive og har tendens til at låse sig fast på noget bestemt, uden tanke for konsekvenser eller alternativer.
Dog viser forskning også at der kan omvendt også have en stor styrke, at være vokset op i et hjem med alkoholmisbrug. Hvis man vel og mærke formår selv at se og bruge de styrker det kan have. Og de overstiger som regel normen og kan blandt andet indholde styrker som.
• Mindre eller fuldkommen afholdenhed af alkohol
• Højere forekomster af et voksenliv som læge, advokat eller politiker
• Et stærkt blik for svære sociale situationer og forståelsen af dem.
• Stor modenhed og meget empatiske.
Der ud over ses ofte også børn som har en med afhængig til alkoholikeren. Dette er et begreb hvor den pårørendes handlinger kan komme til at øge misbrugerens afhængighed og kan faktisk skade den pårørendes livstil også. Dette påvises ved den pårørende udviser alt for stor hjælpsomhed til misbrugeren, hvilket kun forværre misbrugerens afhængighed og det opfordre man kraftigt at stoppe med. Det vigtigt at stoppe og lægge afstand til misbrugeren fordi begge parter ender med at have en misbrugers adfærd.Og men skal derimod behandle sin egen afhængighed af misbrugeren.
Man føler sig ansvarlig for at opfylde misbrugerens behov i sådan grad det bliver på bekostning af en egne behov. Men har tendens til at gøre intimitet til en opslugning at misbrugerens dagsorden bliver ens egen. Tegn på med afhængighed kan fx være.
• Kun andres anerkendelse udløser positiv selvfølelse.
• Opmærksomheden på andres følelser er større end ens egne.
• Frygt for vrede eller afvisning styre ens adfærd.
• Egne hobbyer og interesser tilsidesættes for at dyrke andres.
• Sjælefreden påvirkes af andres problemer og udfordringer.
• Andres problemer og smerter er i fokus og selvværd af at løse dem.
Mestring og mestrings strategier.
Mestring er hvordan man tackler de evt følger eller skader der opstår i ens barndom, fx hvis man lever med forældre der drikker eller er misbruger. Man skal altid huske på vi er alle unikke personer og ikke alle har gavne af at mestre på den samme måde som en selv. Og derfor er det også vigtigt ar der bliver gjort op med tabu og for mere fokus på de børn der, kommer fra sådan hjem. Da vi kun kan blive klogere på hvordan vi hver især er påvirket af dette og hvordan de forskellige har gavn af forskellige strategier i deres helings proces. Man inddeler mestring i to øvre strategier som er.
Følelsesfokuseret mestring
Problemløsende mestring
Nogle af de strategier man kan bruge, til at skabe sig en bedre tilværelse, så man mindsker chancerne for selv at falde i et misbrug senere i sit voksen liv kan fx være.
1. At forholde sig aktivt til sine forhindringer og se problemer som udfordringer der kan løses.
2. At vise udholdenhed i sin søgen efter måder at forbedre livets omstændigheder på.
3. At lære af sine fejl så man derved udvikler strategier og evner at imødegå problemer i fremtiden.
4. At have mange interesser og mål der kan medvirke til at opbygge varierede og komplekse mestringsstrategier.
5. At være fleksibel i sine mestringsstrategier.
6. At få succesoplevelser med sin mestring.
Noget af det der også kan hjælpe en i udviklingen af sig selv og i ikke at falde i gamle mønstre er fx undervisning om fx roller og den kommunikation der præger familier med alkoholmisbrug.
Eller livshistorie dvs at skrive sin livshistorie ned, så man skriftligt kan få øje på gamle roller og adfærdsmønstre. Det kan medvirke til at skabe nye mere hensigt mæssigt mønstre ud fra den øget bevidsthed om fortiden.
Men vigtigst af alt er det selvfølgelig men selv er klar til erkende og vil tale om at være vokset op med en forældre der drikker, man skal kunne åbne op om det og fortælle om sim barndom og være klar over jo mere man for lukket op kan der komme flere ting frem man har gemt på. Men i den sidste ende er det oftest det der er med til at hele en og genopbygge de skader man har haft af sin barndom, da det nogle gange er de oplevelser vi har gemt dybt og ikke erindre som hæmmer en i at komme videre i det ubevidste. Og ofte skal der en eller anden form for hjælp til dette af en professionel enten i form af en gruppe terapi, psykolog eller anden form.
Fakta og hjælp til unge.
Fakta fortæller at mere end 3 % dansker er afhængig af alkohol, det svare til mere end 140.000 mennesker og at 122.000 danske børn vokser op med forældre der har et alkoholmisbrug her i Danmark. Og der dør 2900 mennesker hvert år som følge af alkoholmisbrug.
Det sætter dybe sår i sjælen at have oplevet det, og de sår forsvinder ikke, bare fordi man bliver ældre. Hvis ikke man får talt om det, så ligger sårene der stadig. 40 procent af de unge, der henvender sig til TUBA, har aldrig talt om det tidligere.
Det, der betyder noget, er, om man har haft en betydningsfuld voksen, som har været der. Én man har kunnet henvende sig til, en skolelærer eller nabo.
Hele livet har de tilpasset sig og ikke gjort væsen af sig for ikke at belaste familien yderligere. Mange af dem kan mærke et behov for at få fortalt historien, så den giver mening for dem. De har brug for at finde sig selv og deres egne følelser og tanker. Mange har konstant haft antennerne ude for at komme bedst igennem dagen.
De mén, de lider under, er typisk et lavt selvværd og svært ved at være i relationer. Til kærester eller venner. De bliver i tvivl om, om det fx er okay at stille krav.
De mangler overskud til at tage en uddannelse og danne deres egen familie. Nogle beskriver barndomshjemmet som en krigszone af utryghed og uforudsigelighed og dårlig stemning.
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med misbrug. Der er 25 afdelinger fordelt over hele landet. Der er også mulighed for at tage kontakt via brevkasse, få skype-terapi eller chatrådgivning.
