Tex var min bedste ven og trofaste klippe

Ingen venner, kan måle sig med vores firbenede bedste ven. Den er der altid lyttende og fyldt med kærlighed til en.❤️

Da vi fik tex boede vi i Tyskland, og kun 6 måneder senere blev min kæreste anholdt. For indsmugling og videre salg. Det kom som er stort chok, da vi trods alt havde boet sammen i nogle år nu.. 

Endnu værre blevet det da keg opdragede jeg var gravid og over 5 måneder henne. Som om det ikke var nok, var fosteret også dødt og jeg blev akut sat igang med at føde pga svangerskabs forgiftning.. Efter alt det veg tex ikke fra mim side i tre dage efter, hver morgen lå hans hoved helt tæt op af mit når jeg vågnede.. 

I den tis måtte han ligge øre til meget, men han var bestemt også den der fik mig jaget af sengen og på benene igen. For efter tre dage ville han ud og gå, han kom med sin snor og lignede en der ikke selv kunne gøre for det. Snart var jeg atter på oppe igen og igang med livet.. det kostede nogle lange ture i skoven med tex og mange snakke, men fandt hurtigt ud af det hjalp meget selv om der bare var tex jeg snakkede med om alt det der vat sket. 

Utrygheden var der næsten allerede fra da jeg blev født i Padborg, efter vi flyttede fra Østergade mig og mor.

Utrygheden var der næsten allerede fra da jeg blev født i Padborg, efter vi flyttede fra Østergade mig og mor.

I dag december 2019

Mig da jeg er 7-8 år 

Jeg er som sagt født i padborg hvor min mor og far boede sammen i min fars hus, til jeg var omkring et halv år. Så gik de fra hinanden og jeg flyttede med mor om i blokkerne i byen. Mor arbejde dengang hos byens slagter og far var speditør, som størstedelen af byens borgere.
I byen boede også min bedstefar der var grænse tolder, sammen med min mormor. Men da jeg fyldte 3 år og bedstefar var gået på pension besluttede de at flytte til Fyn. De flyttede derfor til Munkebo på Fyn.
Efter mor og jeg var flyttet om i blokken i padborg kom min stedfar ind i vores liv, har nok været omkring et års rid dengang. Men har fra andre folk senere hen hørt at han cyklede til gråsten med mig bare for jeg kunne komme i biografen og mange andre ting og har også fået fortalt, at min mors druk var allerede taget meget til da vi boede i blokken. Og at jeg havde det med at smutte ind til naboen og gemte mig ret ofte fordi jeg var allerede dengang utryg.

Far og mig i Spanien 

Mor og mig hos bedste i haven

Da jeg så blev 4 år flyttede vi også til Munkebo, mor ville gerne være nær ved bedstefar og jeg kom derfor til at skulle hentes af min far hver 14 dag og kom på weekend, samt div ferie når det var ferie tid. Fik hurtigt en ny legekammerat på Fyn som var vores nabo’s dreng, vi var samme alder og skulle også gå i klasse sammen, når vi skulle starte i skolen. Efter vi var flyttet derover blev mor gravid igen med min lillesøster, der kom til verden da jeg var fyldt 5 år. Og kort efter hendes fødsel lærte jeg allerede at tage mig af min lillesøster, da min mor begyndte at drikke oftere og stærkere sager også. Hun bar derfor ikke altid selv i stand til at tage vare på min søster og jeg. Det blev en hurtig del af min rutine om morgenen at sørge for vi kom op og fik morgenmad og taskerne blev pakket inden, vi skulle afsted i skole og børnehave.

På det tidspunkt arbejdede min mor også endnu, som rengøring inde i Odense, hvilket hun bestemt ikke var ret tilfreds med. Husker hvordan hun tit talte dårligt om jobbet og alle de ulækre kontor folk. Der bare sad på deres flade og svinede over alt. Senere fik hun job som rengøring på Lindøværftet hvilket hun var lidt mere begejstret for og det var jeg bestemt også. En af gangene vi med på arbejde var der en af værfts malerne der gav mig en kæmpe tusch, som de malede på skibene med.. mor sagde pas godt på den og husk kun at bruge den når du for lov, men da vi kom hjem gik der ikke længe før hun var fuld og væltede om på sofaen.. Så tænkte denne her tusch måtte jeg da have afprøvet og da jeg ikke kunne finde noget at tegne på, var der jo et kæmpe papir på væggen. Så som tænkt så gjort, anede bare intet om at det kunne ikke tages af igen og bar gået igennem tapet og direkte på væggen bag. Kan godt huske der var de så uvenner om aftenen at nogle af naboerne ringede efter politiet og de kom og tog ham med. Men lod mor blive så hun kunne passe på os.. PASSE PÅ OS, det lyder komisk i mine øre i dag. Hun kunne knap stå oprejst selv og så vælger politiet at efterlade hende medansvaret to børn på 7 og 2 år. Allerede der oplevede vi at det offentlige og de autorisere lukkede øjnene for første gang i vores små liv.

Så det endte selvfølgelig med mor rendte rundt med et blåt øje og han kom hjem næste dag. Alt sammen bare for det ikke ville gå mange dage før der, ville opstå ballade igen. Husker ikke hvornår mor stoppede på værftet men husker det var pga hun blev syg. Dengang vidste jeg ikke helt hvordan, kun at hun ikke måtte løfte noget og jeg kom derfor ned til min far og bor og gå i skole i 2-3 måneder. Her lærte jeg så mine kommende klassekammerater at kende. Men det kommer vi til og det vidste jeg heller ikke dengang. Jeg var meget bekymret for min lillesøster der jo var alene hjemme med sin mor og far, min far har fortalt mig at det pinte mig rigtig meget jeg ikke var hjemme hos hende. Og der begyndte det for alvor at gå op for min far at der måtte være noget helt galt i hjemmet, siden han ikke kunne få mig til at forstå min mor og stedfar var der jo til at passe på hende og jeg ville ikke komme nærmere ind på hvorfor jeg ikke mente hun var i sikkerhed hos dem.

Kan godt selv huske det bekymrede mig meget, om hun nu også fik noget at spise og drikke.. og om hun var bange om aftenen når de skændes. Da hun jo normalt kravlede over i min seng og sov ved siden af mig hvis hun blev bange. Så skulle hun ligge der helt alene og bange i mørket uden nogen til at trøste hende. Jeg begyndte også allerede dengang at danne tankene om hvad nu hvis, der skete mor noget rigtig alvorligt imens jeg var væk og så hun var død når jeg kom hjem igen. Dette startede angsten for at miste og knytte sig til andre eller åbne op for følelserne, har været rigtig svær mange i mange år siden. Noget jeg stadigvæk kan tage mig selv i at have meget svært ved. Fordi jeg hurtigt bliver bange for at miste dem jeg virkelig føler noget for med det samme igen. Det er heldigvis sådan at jeg i dag efter det er blevet bearbejdet med psykologen, at det er på kærlighedsfronten der stadig er et problem for mig at lukke andre helt ind og lade dem vide hvad jeg føler for personen. Hvor det går bedre med at knytte bånd til en person. Ved det nok skal komme med følelserne en dag, når det er den rette der en dag for kommet tæt på og for trykket på de knapper med sin kærlighed

De første år af min skole tid. 

De første år af skoletiden husker jeg som rigtig gode, jeg var foran i klassen med alle bøgerne, fordi jeg elskede at komme om bag i fx dansk bogen og lave skatteøen. Men efter anden eller tredje klasse begyndte jeg for alvor at komme bag ud og kan se i min kontaktbog. Der bliver tit givet udtryk for bekymring fra lærerne om, at jeg er træt og uoplagt. Samt jeg har en bekymrende stor focus på min lillesøster. Både i og uden for skolen oplever de at den er meget tiltagende, jeg gik fx der over til hende efter hver time bare for at være sikker på der ikke var noget galt. .

Børn af alkoholiker

Hvordan er det at leve med en alkoholiker, hvad kan det have af konsekvenser.Hvordan kan man komme videre i sit live?     

 Husker tydeligt da min mor blev mere ligeglad, med om folk vidste noget om hendes misbrug og hun både tog afsted til forældre møde og skole arrangementer. 

Hun faldt i søvn og var ved at vælte af stole. Og da vi skulle hjem kunne hun ikke finde balancen og svejede lidt frem og tilbage inden hun genvandt den. 

Det var så pinligt og da de andre elever først havde set hende i den tilstand, gav det anledning til mange ondsindet drilleri af både mim lillesøster og mig. Min søster fandt hurtig ud af at sige det til mig eller mim bedste veninde, så vi kunne hjælpe hende. Men stadigvæk var det ikke sjovt hele byen gik og snakkede om en, eller gik og viskede om os når de mødte os på gaden. 

Det har gjort jeg i dag er meget tilbage holdende over for nye mennesker og har alle antenner ude og ser folk an inden jeg opføre mig som mig selv, det er også rigtig trættende at være i selvskab med nogen jeg ikke kende. Pga jeg anstrenger mig sådan, for fange alle signaler hvad andre udsender. Og så har jeg haft rigtig svært ved at sige fra overfor andre mennesker og svært ved at bede om hjælp af andre.

Men der hvor jeg ved jeg kan bruge det som noget positivt i dag er i mit arbejde, det er let for mig at komme i dialog med folk i de hjem hvor der evt er et misbrug eller andet der belaster hjemmet. 

Noget af det der har hjulpet mig aller mest i st arbejde med mig selv og min fortid er disse ting og nr 1 er psykologen, nr 2 er at give foredrag Fra da jeg var barn til andre og nr3 er så at jeg er kommet ud at arbejde med andre mennesker. 

Og så har jeg lavet noget så generelt som et målsætningens skema med dele mål, og det har jeg bare taget frem af og til hvor jeg har set på det. Dette har givet mig en større motivation til at opnå de mål jeg havde.

Det kam være stor forskel på hvordan man bedst kommer videre men i de, fleste  tilfælde kræver det en eller anden form for professionel hjælp også. Ville ønske jeg selv havde sagt ja til det noget tidligere i mit liv. Da min far og stedmor foreslog det. Men dengang ville jeg ikke høre tale om det. 
Det var først da jeg for anden gang var blevet overfaldet på mit arbejde på tanken. Firmaet besluttede at det skulle jeg afsted til at det blev faktisk åbningen for alt det jeg havde gået og gemt på, i alle årene.

Han boede med liget af min mor i måneder.

Politiet kom efter dna, da min mor havde været død i længere tid og hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden, i månederne efter sammen med hendes lig.

Har siden min mor valgte sin kæreste godt været klar over hun ikke ville få et langt liv. Så da der to år efter min fars død stod to meget beklemte betjente udenfor min dør, sagde jeg selv er det min mor? Og de nikkede kort og kondolerede, de spurgte så om jeg ville afgive dna prøve da hun havde været død i noget tid og hun var helt mummifiseret. Ok er selv i plejen så kunne godt regne ud det var måneder der var tale om før hun ville nå det stadie.
Spurgte betjentene om det var naturligt eller om det endelig var lykkes hendes kæreste at tage livet af hende. Begge betjente blev helt forfærdet, som havde jeg taget dem i noget kriminelt.
Så fortæller den ene betjent at det er faktisk underboen der har ringet pga hun ikke havde set min mor længe men kun hendes kæreste. Og han lukkede ikke op.

De køre så ud til min mor, men der bliver ikke åbnet. Betjentene kan høre hendes kæreste i lejligheden og der kommer en virkelig grim lugt fra lejligheden. Så de sparker til sidst døren op og finder hendes kæreste i stuen og soveværelset finder de min mor død ved siden af hendes seng.
Hendes kæreste kommer med forklaringen at han troede hun sov.
Hvad fanden sker der, der sku da ingen mennesker ved sine fulde 5 der vil tro på den historie, mem det viste sig at de havde løsladt hendes kæreste igen da de ingen beviser havde, men min mor var sendt til obduktion i København ved rets medicinsk.

Da vi så kommer over for at skal finde ud af hvor meget der skal ryddes og gøres ved lejligheden. Har de ikke gjort rent der hvor min mor havde lagt og hele omridset af hendes krop kunne ses på soveværelses gulvet og lugten i lejligheden den glemmer jeg aldrig, det er den værste lugt jeg har mødt i mit liv.
Da politiet ikke mente der var bevis hendes kæreste havde opholdt sig i lejligheden  i længere tid og de derfor havde lader ham gå igen. Kendte jeg min mor så godt at hun ville ikke lade breve ligge uåbnet i flere dage og fandt med det samme hendes skuffe med post og hendes hævekort i hvor vi kunne se på hendes kontoudtog, hun ikke havde rørt sin konto siden den 16 december. Og vi var på det tidspunkt først i marts måned. Nævnte det til politiet da vi hentede hendes personlige ejendele og døds attesten og spurgte dem om de regnede med hendes post selv var løbet op i skuffen, nede fra postkassen hele januar og februar?
Men hun siger så at nu havde de jo tit været ude at skille de to af og de altså havde et mord i tusind års skoven på nogle andre borgerlige mennesker.

Kan godt være jeg ikke talte med hende da hun havde valgt ham og ikke os. Men jeg er stadigvæk min mors barn. Og er udemærket klar over hun levede et elendigt liv. Hun trængte til at få fred i sindet.. Men der er fandme ingen der uanset hvad de har gjort fortjener at ligge død på den måde eller blive slået ihjel af andre hvis det viste sig det var tilfældet når hun var blevet obduceret..
men desværre var hun så mumifiseret sagde retsmedicineren da han ringede at det bliver man kun ved meget høj varme eller efter et halv år.. altså manden havde også været inde og skrue op for alt varme på fuld styrke mens hun lå død.
Men desværre kunne politiet ikke flnde ham igen da de ville afhøre ham igen efter hendes obduktion, så det vil nok forblive et ubesværet spørgsmål for os alle.

Mig

Læs hele min barndom i bogen “EN BARNDOM UDEN AT VÆRE BARN”

Den første og eneste gang jeg hørte fra min mor efter vi var blevet fjernet

Først efter 2 år hørte jeg fra min mor igen i et brev hun havde sendt.

1 brev efter 2 år uden en mor 

Kan huske jeg glæde, mig til at læse brevet efter at have gået i 2 år og faktisk ikke anet hvor hun var eller hvordan hun havde det. Husker ikke hvorfor men kunne først komme til at læse det senere på dagen og det gjorde nok heller ikke spændingen og glæden mindre af at gå og vente på at kunne læse det.

Husker jeg faktisk inden brevet kom., havde regnet med hun helt havde opgivet overhoved at have kontakt til os børn mere og hun nok var ligeglad med hvordan vi havde det.. 

Da jeg jo komm3r hjem sidder jeg mig ind på værelset for mig selv for at læse det i ro og fred, det var et meget meget trist brev og husker bare jeg græd meget længe bagefter at have læst det. Både fordi jeg var ked af min mor var så alene og jeg kunne ikke komme over til hende, det lød ikke til jeg ville få hende at se det næste længe tid som hun skrev i brevet var der jo meget langt ned og besøge mig. Og så fordi jeg endnu engang følte jeg havde gjort noget forkert eller i hvert fald Fik mit lille barnehoved det til at lyde sådan.

Følte hun bebrejdede mig for en del ting i brevet og jeg savnede hende så ubeskriveligt meget, og så kunne jeg ikke engang finde ud af at opføre mig ordentligt!! Jeg ringede bla ikke nok til bedstefar og mor skriver nu  har været meget syg og er blevet rigtig tynd. Og hun har overhoved ingen penge så hun kan ikke besøge mig lige som hun besøger min søster. Hun høre heller ikke fra nogle af dem tidligere snakkede med mere.

Hun skriver dog at jeg ved hun elsker mig og vil så gerne høre noget fra mig.. ville også gerne have skrevet og ringet til hende hvis vi havde vidst hvor hun var henne.

Brevet slutter hun af med at hvis vi en dag igen skulle være så heldige at ses vil jeg ikke kunne kende hende så meget tyndere er hun blevet. 

Det er den sidste helt ædru samtale jeg høre fra min mor som barn  14år gammel. 

Den dag i dag er det stadig svært, hvis ikke ufatteligt at forstå, hvordan man som mor kan fjerne sig så meget fra sine børn. Håber og tror på, at det var hendes forsvar fordi hun ikke kendte til andet eller havde helt opgivet at skulle, komme ind i vores liv igen som mor. Da jeg selv som mor slet ikke kan placere mig i sådan en situation. Hvor jeg ville opgive mine børn eller bebrejde dem på nogen måder tingene gik som de gjorde. Måske kendte hun ikke til andet, end at alle andre bar skylden for hendes egen adfærd?? 

#jilljohannsen.blogspot.com
#me #happylife